Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, var på statsbesøg i Rusland midt i februar, hvor han mødte den russiske præsident Vladimir Putin. Rusland havde endnu ikke invaderet Ukraine, men stemningen var alligevel anspændt på grund af den russiske opmarchering af tropper ved grænsen til nabolandet.
Den brasilianske præsident var dog alligevel optimistisk med hensyn til udviklingen i Ukraine, for, sagde han, Ruslands tropper var ved at blive trukket tilbage fra grænseområdet. Otte dage senere var den optimisme gjort til skamme.
Bolsonaros manglende evne til at forudsige den russiske invasion er i sig selv ikke så usædvanlig. Man behøver blot at gå overfladisk gennem mediernes dækning af den russisk-ukrainske konflikt inden den. 24. februar for at finde en stor variation i politikeres og eksperters forventninger til den videre udvikling. Han var ikke den eneste, som tog fejl.
Statsledere afkræves svar om krigen i Ukraine
Når man skal forstå den brasilianske præsidents holdning til krigen i Ukraine, skal man have for øje, at mødet med Putin i realiteten var mindre symbolladet, end det umiddelbart så ud til. Rejsen til Moskva var planlagt, før krisen mellem Rusland og Ukraine spidsede til, og den blev gennemført på et tidspunkt, hvor krigen endnu ikke var brudt ud. Turen indeholdt desuden også et besøg hos den ungarske præsident, Victor Orbán.
I dag er situationen imidlertid en anden. Ruslands invasion af Ukraine har skabt global debat og røre. I hele verden er statsledere og regeringer tvunget til at forholde sig til, hvad de mener om krigen. Skal man deltage i den økonomiske boykot af Rusland, hvordan skal man stemme, når konflikten er på dagsordenen i FN, og skal man sælge våben til Ukraine? Det er blot nogle af de mange påtrængende spørgsmål, som krigen kaster af sig. I den situation er selv et ikke-svar også et svar.
Den situation kan få uventede konsekvenser. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International er der således flere ting, som peger på, at krigen er ved at få det ellers dybfrosne forhold mellem USA og Venezuela til at tø op. Men Venezuela er selvfølgelig ikke det eneste land i Latinamerika, som er blevet tvunget til at tage stilling til invasionen.
Bolsonaro er “neutral” – men der er ikke fodslag
For Brasiliens vedkommende er den officielle holdning til krigen præget af flere forskellige og modsatrettede signaler. Samme dag som krigen begyndte, sagde den brasilianske vice-præsident general Hamilton Mourão, at Brasilien ikke er neutral i forhold til konflikten, at landet respekterer Ukraines suverænitet, og at man ikke støtter invasionen.
Der gik imidlertid ikke mere end én dag, før Bolsonaro satte sin vice-præsident på plads. I en “live” på sociale medier, sagde han, at Mourão ikke havde mandat til at udtale sig om den slags emner. Bolsonaro understregede, at det mandat ligger hos præsidenten, og hans holdning kom frem i et interview den 1. marts. Her sagde han, at Brasilien er “neutral”, og at det gælder om at holde et ækvilibrium i konflikten.
Det er imidlertid ikke kun mellem præsidenten og vice-præsidenten, at der er uenighed i toppen af brasiliansk politik. Bolsonaro og Brasiliens repræsentanter i FN er således heller ikke på samme linje, når de forholder sig til krigen. Brasilien er i øjeblikket ikke-permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, og her stemte Brasilien for en fordømmelse af Rusland. Det samme skete ved afstemningen i Generalforsamlingen den 2. marts, hvor Brasilien også var blandt de mange lande, som fordømte Ruslands invasion.
Strategi, ideologi eller noget helt tredje
Det gode spørgsmål er naturligvis, hvad der ligger bag Bolsonaros “neutrale” holdning til krigen. Er det på grund af et ideologisk fællesskab med Putin, er det en strategisk overvejelse, eller er det noget helt tredje?
I det tidligere omtalte interview fra den 1. marts lagde Bolsonaro vægt på to forhold, da han skulle uddybe sin “neutrale” holdning. For det første at man fra brasiliansk side vil give humanitære visa til flygtninge fra Ukraine, som ønsker at komme til Brasilien. For det andet, at det er vigtigt at være opmærksom på, at Brasilien importerer store mængder kunstgødning fra Rusland og Belarus. Hvis, sagde han, Brasilien indfører økonomiske sanktioner mod Rusland, vil det have en negativ påvirkning på den brasilianske økonomi.
En dårlig økonomi vil i høj grad være et problem for Brasilien, men det vil også være et stort problem for Bolsonaro selv. Der er præsidentvalg i oktober 2022, og hvis meningsmålingerne holder stik, bliver han ikke genvalgt. Den seneste meningsmåling fra Instituto de Pesquisas Sociais Políticas e Econômicas – Institutet for sociale, politiske og økonomisk forskning – viser således, at tidligere præsident Luiz Inácio ”Lula” da Silva står til at vinde stort.
Valgkampen er ganske vist ikke officielt begyndt endnu, men det er allerede tydeligt, at oppositionen satser på at angribe Bolsonaro på det økonomiske område. Brasilien er som mange andre lande ramt af en stigende inflation i kølvandet på Covid-19-pandemien, hvilket for eksempel viser sig ved stigende priser på fødevarer og energi. Det problem kan blive yderligere forværret, hvis økonomiske sanktioner mod Rusland fører til globalt stigende priser på kunstgødning og olie.
To autoritære højrepopulister
Bolsonaros “neutrale” holdning til krigen kan imidlertid også været ideologisk baseret. Begge præsidenter ynder at fremstille sig selv som stærke mænd med en meget konservativ populistisk profil, og de har også begge tydelige autoritære træk. Det er derfor ikke usandsynligt, at Bolsonaro føler et ideologisk fællesskab med Putin.
Men det er ikke kun et generelt ideologisk fællesskab, som forbinder de to præsidenter. Under besøget i Moskva i februar benyttede Bolsonaro lejligheden til at takke Putin for hans støtte til, at Brasilien kan, som han udtrykte det, opretholde sin suverænitet over Amazonas. Dette var selvfølgelig et indirekte angreb på de især vestlige lande, som i de seneste år har kritiseret den brasilianske regering for at ødelægge regnskoven i Amazonas.
Ubekvem konflikt i et valgår
Der er langt fra Brasilien til Ukraine, og Bolsonaro vurderer givetvis, at Brasilien ikke har nogen direkte geopolitisk interesse i konflikten. Han har desuden gentagne gange udtrykt beundring for autoritære regimer, og han har derfor heller ikke nødvendigvis de store skrupler i forhold til Putins fremfærd.
Men i og med at 2022 er valgår i Brasilien, bliver Bolsonaro alligevel nødt til at forholde sig til krigen og ikke mindst dens afledte økonomiske konsekvenser. Stigende globale fødevarepriser vil på den ene side være en fordel for den vigtige brasilianske fødevareeksport, men på den anden side vil en eventuel mangel på kunstgødning og stigende fødevarepriser i Brasilien øge risikoen for, at inflation vokser yderligere. Oppositionen angriber allerede nu Bolsonaro på den front, og hvis priserne på basale fornødenheder bliver ved med at stige, vil det utvivlsomt være til fordel for Lula i årets valgkamp.
Selvom krigen i Ukraine er langt væk, er den altså alligevel højst ubekvem for Bolsonaro, og han er dermed landet i et dilemma. Hvis han støtter Putin direkte, vil det bringe Brasilien ind i et lille og sikkert uønsket selskab af marginaliserede stater på den globale scene. Hvis han støtter op om økonomiske sanktioner mod Rusland ved at forbyde import af for eksempel kunstgødning, kan det få alvorlige konsekvenser for den brasilianske befolkning og økonomi. I denne vanskelige situation forsøger han at afbalancere de modsatrettede hensyn ved at sige, at Brasilien er “neutral”.
Bolsonaros holdning til Ruslands angreb på Ukraine er nok derfor først og fremmest et pragmatisk svar på et presserende spørgsmål. Hvordan kan han håndtere krigen i Ukraine, så den mindst muligt forringer hans i forvejen små muligheder for at blive genvalgt til oktober?
Thomas Christiansen. HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet. Bopæl: Sao Paulo.
Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net
Denne artikel er oprindelig bragt hos POV International og bringes efter aftale med POV International og skribenten.
POV – POINT of VIEW International er et uafhængigt netmedie, der publicerer analyser, anmeldelser, essays, debatindlæg indenfor især debat-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.
