Redigeret 25. november: Afsnit slettet efter ønske fra skribent.
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, fik en ordentlig vælgerlussing til kommunalvalget, der fandt sted i det sydamerikanske land søndag den 15. november, og hvor over 5.000 borgmesterposter og cirka 58.000 byrådspladser skulle besættes.
I Brasilien er det obligatorisk at stemme, så selvom landet er hårdt ramt af coronavirusset, var valgdeltagelsen høj. Dog undlod 23 procent af brasilianerne at stemme, hvilket er flere end normalt. Tendensen til at flere afholder sig fra at stemme, har været stigende – ved præsidentvalget for to år siden var tallet cirka 20 procent.
Kun to borgmestre og ti byrådspladser
Kandidater fra Bolsonaros eget parti var ikke at finde på stemmesedlerne. Det skyldes, at præsidenten, efter et par år med flere partiskift, lancerede et nyt parti, Aliança pelo Brasil – Alliance for Brasilien, den 12. november 2019, som på det år, der er gået, ikke er lykkedes med at samle tilstrækkeligt underskrifter til at stifte partiet og dermed gøre det opstillingsparat til valget. Alliance for Brasilien er i øvrigt det niende parti, Bolsonaro er medlem af, siden han gik ind i politik i 1989.
Derfor støttede Bolsonaro ikke egne kandidater ved kommunalvalget, men kandidater fra andre partier. Men præsidentens støtte viste sig ikke at være et godt kort; langt størstedelen af de 59 kandidater, som Bolsonaro især promoverede, klarede sig elendigt. Kun to borgmestre blev valgt, og det endda i mindre byer, mens to andre gik videre til anden valgrunde – blandt andet på præsidentens hjemmebane, Rio de Janeiro – men de spås ikke gode chancer.
Derudover blev omkring ti af ”Bolsonaros kandidater” stemt ind i byrådene. Blandt dem, der ikke opnåede valg, var præsidentens ekskone og hans fætter, mens Bolsonaros søn, Carlos, beholdt sin post i Rios byråd – om end med et noget skuffende resultat sammenlignet med sidste valg for fire år siden. Her høstede Carlos Bolsonaro flest – og rekordmange – stemmer, mens den største stemmesluger den 15. november blev en kandidat fra venstrefløjspartiet PSOL (Partiet for Socialisme og Frihed) – et parti der står for rigtig meget af det Bolsonaroerne er imod som for eksempel ligestilling, stærke fagforeninger, jordreformer, minoriteters rettigheder og legalisering af abort.
Den manglede opbakning til Bolsonaro er ikke det eneste ved kommunalvalget, der vækker opsigt. For mens præsidentens foretrukne kandidater blev valgt fra, blev et historisk højt antal LBGT-kandidater stemt ind. I flere byer var det endda LGBT-kandidater, der løb med allerflest byrådsstemmer. Det skete blandt andet i millionbyerne São Paulo og Belo Horisonte, hvor Bolsonaro ellers nød stor vælgeropbakning til præsidentvalget for to år siden.
Derudover bød valget den 15. november også på fremgang i antallet af oprindelige folk, der er valgt til borgmesterposter og byråd, selvom denne gruppe fortsat er underrepræsenteret over hele linjen i brasiliansk politik.
Et politisk skifte?
Har brasilianerne fået nok af Bolsonaros kontroverser? Ønsker de mere stabilitet i en meget usikker og svær tid, hvor corona fortsat rammer landet hårdt?
Valgresultatet rejser spørgsmålet om, om Brasiliens drejning mod det ekstreme højre er på retur –– andre partier på den ekstreme højrefløj, som Bolsonaros gamle socialliberale parti, PSL, klarede sig nemlig heller ikke godt.
Joice Hasselmann, PSL’s borgemsterkandidat i São Paulo, der fik rekordmange stemmer, da hun stillede op til kongressen i 2018, fik sølle 1,8 procent af stemmerne ved dette valg. Den Bolsonaro-støttede kandidat til borgmesterposten klarede sig bedre med omkring ti procent af stemmerne; det var et langt dårligere resultat, end hvad meningsmålinger havde stillet i udsigt, og ikke nok til at komme med i anden valgrunde. Her står valget mellem PSOL-kandidaten Guilherme Boulos, der kæmper om stemmerne mod den siddende borgmester, Bruno Covas fra PSDB, et centrum-højre parti, der sad på præsidentposten mellem 1994-2002. PSOL har godt fat i de unge vælgere, især fra middel- og overklassen, men den vælgerskare skal alligevel udvides markant, hvis det skal lykkedes Boulos at slå Covas.
Påstået valgsvindel
Mens vælgerne har vendt ryggen til den ekstreme højrefløj, er de traditionelle højrefløjspartier til gengæld gået frem. Det er partier, som mistede en hel del stemmer til Bolsonaros gamle parti, PSL, da der var til valg til kongressen og præsidentposten i 2018. Flere af disse har også været i åben konflikt med præsidenten i løbet af 2020 – ikke mindst i forbindelse med håndteringen af coronakrisen og beslutningen om ikke at lukke ned og indføre restriktioner om afstand, mundbind med videre. Et centrum-højre-parti, der klarede sig rigtig godt, er demokraterne (DEM), som fik hele 459 borgmesterposter, også i storbyer.
Den tidligere præsident Lulas arbejderparti, PT, havde endnu et dårligt kommunalvalg. Der kommer nok til at gå lang tid, før det oplever fremgang igen. Arbejderpartiets tilbagegang har til gengæld givet plads til andre partier på venstrefløjen, hvor førnævnte PSOL, der udsprang fra PT for 16 år siden og ligger længere til venstre end sit ophav, som skrevet har haft et særdeles godt valg.
I 57 byer skal borgmesterkandidater ud i en anden valgrunde. Den finder sted søndag den 29. november. I Brasilien foregår afstemninger ved elektroniske stemmeterminaler, så stemmerne er hurtigt talt op. Brasilien har anvendt digitale stemmeterminaler siden 1998 i et effektivt forsøg på at bekæmpe valgfusk.
Bolsonaro har ad flere omgange udtrykt mistro til det, ellers meget roste, elektroniske valgsystem og op til kommunalvalget plæderede han for, at Brasilien burde gå tilbage til papirstemmesedler.
Sammen med flere af sine tætte støtter påstår præsidenten – uden at fremlægge beviser – at resultaterne ved kommunalvalget skyldes svindel. En respons på et valgnederlag, som Bolsonaro måske har lært af sin nære allierede, USA’s præsident Donald Trump.
Marie Kolling er postdoc ved Dansk Institut for International Studier (DIIS).
