Det lærte jeg i Danmark – en portrætserie
Hvert år lægger hundredvis af studerende og forskere vejen forbi Danmark for at studere. De er støttet af Danidas udviklingssamarbejde, og de forsker i alt fra kolera til korruption.
Fælles for dem er, at de vil gøre deres hjemlande til et bedre sted at leve i.
I skal møde fem af dem i denne portrætserie, som vi dykker ned i over de kommende uger.
Du kan høre podcasten ‘Det lærte jeg i Danmark’ i Apple og Googles podcastapps og her på Globalnyt.
1. Fra sponsorbarn til koleraforsker i København
3. Ikke plads til fejl, når det handler om at redde liv
4. Nabin er stadig i gang med at genopbygge huse efter 2015-jordskælvet i Nepal
Første gang vi møder Shanta Deb, er en mørk vinterdag i januar. Mødet finder sted på Aalborg Universitet i Esbjerg, få dage før hun skal aflevere sin kandidatopgave.
”Jeg sidder her hver dag til klokken 22. Tit går jeg hjem og spiser for så at arbejde videre. Sådan har det været de sidste par måneder,” halvgriner hun.
Shanta Deb og tre af hendes kollegaer fra Bangladesh er i Danmark, fordi de har fået støtte gennem Danida. Det er Danmarks statslige udviklingssamarbejde, der blandt andet betaler for uddannelse til personer, der forsker i tiltag, der kan forbedre vilkår i deres hjemlande.
De fire studerer alle en kandidatgrad i Risk and Safety Management.
”Vi lærer blandt andet at lave risikoanalyser, sandsynlighedsberegninger over mulige ulykker og evaluere sikkerheden ude på arbejdspladserne,” siger hun.
Syfabrikken der kollapsede
Det er ikke ud af det blå, at det netop er risikoanalyser og arbejdsmiljø, som Shanta Deb studerer.
I Bangladesh arbejder hun nemlig som arbejdsinspektør, som mere eller mindre svarer til at være ansat i arbejdstilsynet herhjemme. Det er hendes job at tage ud på fabrikker og tjekke, om arbejdspladsen er tilstrækkelig sikker for dem, der arbejder der.
”Vi har desværre haft alt for mange uheld på fabrikkerne, så vores regering har skruet op for antallet af arbejdsinspektører som mig.”
En af de hidtil værste fabrikskatastrofer ramte landet i april 2013, da Rana Plaza, en ni-etagers syfabrik, på få sekunder styrter sammen lidt uden for landets hovedstad Dhaka.
”Det var fuldkomment katastrofalt. Jeg kan ikke sammenligne den dag med noget, fordi så mange menneskers liv blev taget.”
Over 1.000 mennesker mistede livet, da bygningen kollapsede.
Tekstilbranchen er afgørende
Rana Plaza er den største, men langt fra den eneste ulykke der har fundet sted på landets fabrikker. Samtidig er fabrikkerne livsnerve for Bangladesh’ økonomi. Med over 4.500 tøjfabrikker og omkring 3,5 millioner ansatte står tekstilindustrien for omkring 80 procent af al landets eksport.
Langt de fleste tekstilvarer har især USA og Europa som destination, og Bangladesh producerer varer for store mærker som H&M, Zara, Gap og United Colors of Benetton.
Omfanget af Rana Plaza-katastrofen gør det svært både for både myndighederne i Bangladesh og for resten af verden at ignorere problemerne i tekstilindustrien.
”2013 var et wake up call for os alle sammen. Efter katastrofen gik myndighederne i gang med at modernisere afdelingen for inspektion og arbejdsmiljø, som er der, jeg arbejder.”
Shanta Deb fortæller, at Bangladesh nu har omkring 350 arbejdsinspektører, der prøver at holde styr på sikkerheden på de mange fabrikker.
”Vi har oplevet en del færre uheld på fabrikkerne de seneste år. Myndigheder prøver at få bugt med de her problemer. Det gør de blandt andet ved at sende os til Danmark for at forbedre vores afdeling.”
Fra Bangladesh til Esbjerg
Shanta Deb og hendes kollegaer har især lært to vigtige ting, som de tager med hjem til Bangladesh.
Det første handler om studiemiljøet.
”Vores kandidatudannelse er fyldt med folk fra hele verden, der alle kommer med deres egne erfaringer og holdninger til specifikke problemstillinger. Jeg har i dén grad lært at se et problem fra flere sider, og det har kun gjort mig dygtigere.”
Den anden vigtige ting, Shanta Deb har lært, er de konkrete værktøjer, hun vil tage med fra Danmark og ud på fabrikkerne derhjemme.
”Jeg har lært at arbejde med avanceret data, så jeg for eksempel kan kategorisere de ulykker, der sker på fabrikkerne. På den måde kan vi begynde at se, hvilke ulykker der er flest af og derfra lave mere specifikke guidelines. Og det kan betyde færre ulykker i fremtiden.”
Retur hjem
Da vi møder Shanta Deb igen, er det i Københavns Lufthavn, hvor hun prøver at flytte på en godt proppet kuffert.
Kandidatopgaven er afleveret, og forsvaret er klaret, så nu er det tid til at vende hjem igen efter to år i Danmark. Shanta Deb endte med at få topkarakter for sin opgave, og selvom hun er stolt, så er der mere på spil.
”Det var vigtigt for mig at gøre mit allerbedste, for jeg studerer ikke kun for min egen skyld. Jeg studerer for at kunne hjælpe med at gøre livet bedre for arbejdere på fabrikker i mit land. Derfor er der ikke plads til fejl.”
