Det er tæt på. Elfenbenskystens præsidentvalg finder sted den 31. oktober, men striden om, hvem der kan stille op til det, fortsætter. Det er grundlæggende en strid om, hvad den nye forfatning betyder for den nuværende præsident Outtaras ret til en tredje periode.
Den siddende præsident, Alassana Dramane Ouattara, stiller op igen, hvilket umiddelbart kan virke forfatningsstridigt når der står i forfatningen, at det ikke er muligt. Men præsidenten henviser til, at Elfenbenkysten fik en ny forfatning i 2016. Begrænsningen om, at præsidenten højst kan sidde i to perioder, gælder kun inden for hvert enkelt forfatningsmæssige regime, siger Ouattara, og derfor kan han starte på en frisk.
Dette juridiske smuthul vil Ouattara udnytte efter, at han på landets uafhængighedsdag den 6. august annoncerede, at han genopstiller. Det skete efter, at han egentlig havde erklæret, at han ikke ville søge endnu en periode. Men den uventede død af hans indkørte arvtager premierminister Amadou Gon Coulibaly, fik tilsyneladende præsidenten til at ændre mening.
Ouattaras genopstilling vækker stor bekymring blandt demokratiforkæmpere, hvoraf nogle kalder det forfatningsstridigt. Landets højesteret har imidlertid godkendt præsidentens kandidatur sammen med kun tre andre kandidater ud af 44. Som vi har tidligere har omtalt her på Globalnyt, er offentlige institutioner bundet ind i et net af patron-klientforhold, hvor personerne, der formelt set skal overse en fair og demokratisk overholdelse af gældende regler, i praksis er afhængige af den siddende præsident, og derfor arbejder for denne.
Oppositionen står samlet i sin kritik af højesteret og den uafhængige valgkommission, og kræver dem opløst.
Intet klart svar at hente i forfatning
Forfatningen fra 2016 har lavet om på meget – den forholder sig bare ikke til, om embedsbegrænsningen nulstilles med den nye forfatning. Derfor strides parterne nu om, hvad der er forfatningsmæssigt lovligt.
Med forfatningsændringen blev der indført et senat og en vicepræsidentpost. Men hovedårsagen til, at Ouattara ledte gennemførelsen af en ny forfatning, var imidlertid, at den gamle forfatning indeholdt et krav om, at landets præsident skulle have både en ivoriansk mor og far. Dette blev opfattet som diskrimination af det muslimske nord, hvor en stor del af befolkningen er indvandrere, og hvor Ouattara selv stammer fra med kun en enkelt forælder, der er født i Elfenbenskysten.
Kravet blev således brugt til at forhindre Ouattara i at opstille til præsidentposten i løbet af 1990´erne. I 2010 fik Ouattara ekstraordinært alligevel lov til at stille op til præsidentposten af den siddende præsident Laurent Gbagbo i dennes forsøg på at imødegå spændinger mellem nord og syd. I Elfenbenskysten var spørgsmålet om en præsidentkandidats ivorianske ophav vigtigt, da en tredjedel af befolkningen er indvandret, og etnicitet har ligget bag mange af konflikterne i landets nyere historie. Kravet om at fjerne afsnittet om begge forældres fødsel i Elfenbenskysten fra forfatningen blev således knyttet til det kontroversielle begreb Ivorité, som diskuterer, hvad det vil sige, at have national tilknytning til Elfenbenskysten. Med den nye forfatning kan en præsident nøjes med at være født af enten en ivoriansk mor eller en ivoriansk far.
Frygt for vold
Op til valget frygter mange iagttagere et endnu mere voldeligt udfald, end vi allerede har set. Der har ifølge Amnesty International allerede været flere end 20 dødsfald, siden politi og demonstranter stødte sammen i kølvandet på Ouattaras erklæring om at genopstille. Frygten bygger blandt andet på, at sidste gang Elfenbenskysten havde et tæt præsidentvalg, i 2010, udløste det landets anden borgerkrig.
Denne gang var det håbet, at med Outtaras oprindelige annoncerede tilbagetrækning, ville Elfenbenskysten opleve det første fredelige magtskifte i landets historie.
