Coronavidnesbyrd
Corona påvirker alle mennesker på denne klode. I denne serie lader Globalnyt folk fra hele verden komme til orde. Målet er at give almindelige mennesker mulighed for at dele historier, oplevelser og følelser, som tørre tal og statistik over antal smittede aldrig kan viderebringe.
Bidragene kan læses uafhængigt af hinanden – find dem alle her.
Mit navn er Tsenddavaa Nasanjargal, også kaldet Dava. Jeg er formand for Khatgals turistforening. Khatgal landsby har 3.500 indbyggere og ligger i det nordvestlige Mongoliet, tæt på grænsen til Sibirien i Rusland. Landsbyen ligger i nationalparken Khövsgölsøen.
Under coronakrisen er alt lukket ned, og her er ingen turister. 70 procent af Khatgals indtægter kommer fra turisme, og derfor har mange nu svært ved at betale deres faste regninger til el, gas og så videre.
Den mongolske stat støtter borgere, der betaler til en social forsikringsordning, men små virksomheder, for eksempel håndværksfirmaer, enlige mødre og fattige har ikke råd til forsikringen. De kan ikke få offentlig hjælp.
I turistforeningen forsøger vi at hjælpe, og vores medlemmer har blandt andet givet en donation til nogle af byens udsatte. Vi ved ikke, hvad vi gør herefter.
Dava 20 år arbejdet med turisme i Mongoliet og siden 2011 etableret og drevet campingpladsen Mongol Ujin Camp ved Khövsgölsøen. Søen ligger i 1.645 m højde og fryser til is om vinteren.
Foto: Tsenddavaa Nasanjargal.
Jeg ejer og driver teltlejren Mongol Ujin Camp med 10 mongolske runde filttelte og to træhytter, som jeg udlejer til turister. For gæsterne arrangerer vi blandt andet fisketure på Khövsgölsøen, trekking til hest og overnatninger i tipier, som rensdyrnomaderne nord for søen traditionelt lever i.
Jeg har måttet aflyse alle bookinger og aktiviteter for resten af 2020. Det er over 500 gæster eller en årsindtægt på omkring 1,3 millioner kroner, som jeg må vinke farvel til.
I turistsæsonen hyrer jeg omkring 22 hesteguider og 9 familier, som arbejder i lejren. Disse mennesker tjener tilsammen 980.000 kroner, som de nu også skal leve foruden.
Hjemmeskole fra januar til september
Min egen familie er også i en svær situation, men allervigtigst er, at vi er raske. Jeg er enlig mor til to drenge, Anand på 8 år og Bodi-Erdene på 6 år. Vi har kun én indtægt, som kommer fra teltlejren. Og uden turister, ingen indkomst.
Skolerne har været lukket siden 15. januar og er det indtil september. På nationalt tv er der hver dag undervisning til børnene. Almindeligvis er jeg som erhvervsdrivende en meget travl mor, men lige nu arbejder jeg som hjemmeunderviser for mine drenge, der nyder at være sammen med mig.
Vi leger og læser sammen, laver gymnastik og en masse sjove ting. De ved begge, hvad corona er, så de vasker ofte hænder og bærer masker, når vi går ud sammen.
Dava og hendes to sønner, Bodi-Erdene (6) og Anand (8).
Foto: Tsenddavaa Nasanjargal.
Vi lever på landet, så vi har meget plads. I disse dage har vi det godt og sikkert og håber på, at verden finder en måde at håndtere denne virus på. Men vores virkelighed er, at vi højest har en måned mere at løbe på, inden vi står over for ekstremt hårde tider.
14. april er der ifølge avisen The Star registreret 30 coronatilfælde i Mongoliet, som har en befolkning på knap tre millioner, der lever på et areal over 37 gange større end Danmarks.
Tsenddavaa Nasanjargal, 39 år, turist managerog ejer af campinglejren Mongol Ujin Camp (https://www.mongolujin.com) i Khatgal ved Khövsgölsøen. Hun vil gerne kontaktes af private, firmaer og organisationer, som ønsker at støtte folk i Khatgal under coronakrisen.
Oversat fra engelsk af Bettina Gram.
