Det er den værste oversvømmelse, landet har været vidne til i nyere tid. Landmænd har længe været vant til, at skiftende regnsæsoner skulle diktere deres liv, men de seneste års ekstremer fra den ene yderlighed til den anden har flere konsekvenser end nogensinde før for et af verdens mest udsatte lande.
Dette års regnsæson, kaldet Gu, der løber fra april til juni, var den tredje tørreste i tre årtier. I 2011 efterlod tørken landet på randen af hungersnød, hvilket kun blev forværret af jihadistgruppen al-Shabab, der nægtede at give nødhjælpsorganisationer adgang til de områder, gruppen kontrollerede. Nu er det store mængder vand under regnsæsonen Deyer, der forårsager problemer, kan man læse på The New Humanitarian.
Hvert klimatisk chok udtømmer folkets midler, og gør det sværere og sværere at komme ovenpå igen. Lige nu er over en kvart million mennesker blevet fordrevet fra deres hjem.
Sygdomme spredes
Da vejret ikke ser ud til at klare op i løbet af november, betyder det at sygdomme som malaria og diarré spreder sig, da vandet fra oversvømmelserne forsvinder meget langsomt, advarer det internationale hjælpeorgan Islamic Relief.
”Situationen er så akut og kun i forværring. Vandniveauerne er så høje lige nu, at man ikke kan se forskel på flod og land mere,” udtaler Ibrahim Abdi, nødhjælpsarbejder i Islamic Relief. Organisationen var en af de første på pletten, til at nå de fordrevne familier, der har søgt tilflugt på et lille stykke land i Beledweyne – en by i den centrale del af Somalia.
”Der er ingen ren vand, ikke nok mad og medicin og teltene er ikke egnet til at holde regnen ude. Folk har hverken ordentligt tøj eller sko til at holde sig tørre, og mange bliver syge,” fortsætter Ibrahim Abdi.
En krise kommer sjældent alene
Udover de umiddelbare konsekvenser for befolkningen skaber klimaforandringer også en række udfordringer for landets nuværende og fremtidige fredsopbygning, ifølge en ny rapport fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) udgivet i oktober.
Det konfliktprægede land rammes hårdt enten af tørke eller oversvømmelse, hvilket resulterer i at 94 procent af landets nomadiske befolkning lever i fattigdom, viser rapporten. Derudover forværrer det situationen med al-Shabab, som stadig er en uforudsigelig, men stærk kampstyrke. Med klimaforandringerne får al-Shabab mulighed for at agere tjenesteydere for befolkningen på trods af gruppens tidligere strategi om at blokere folks adgang til nødhjælp.
Som tjenesteyder er al-Shabab mere effektiv og fleksibel end udefrakommende nødhjælpsorganisationer i tilfælde af oversvømmelse. Derfor kan jihadistgruppen opbygge en ny eksistensberettigelse for lokalbefolkningen, og ”udnytte klager fra befolkningen, der stammer fra de vejrrelaterede tab de lider,” som der står i SIPRI-rapporten.
Et langsigtet mål
Den nuværende hjælp fra internationale nødhjælpsorganisationer fokuserer ofte på de kortsigtede mål for at afværge katastrofen. Men det tager tid, at hjælpe Somalia til at kunne klare klimaforandringerne, der ikke ser ud til at gå nogle vegne, ifølge FN:
”Hvis vi vil tale om langsigtede mål, der vil hjælpe Somalia til at tilpasse sig klima udsving, vil det tage flerårige investeringer,” siger Andrew Lanyon, der er koordinator for modstandsdygtighed og social beskyttelse med FN’s ’Food and Agriculture Organisation’.
Ifølge ham, kræver det offentlige arbejdsprojekter og fokus på infrastruktur for eksempel i form af damme, der kan opfange og kontrollere vandstigningerne.
Andrew Lanyons FN-gruppe kører i øjeblikket tre projekter i landet, som fokuserer på genoprejsning af afvandingsarealer. Men det er stadig alt for kortsigtet i forhold til den mængde af vand, klimaforandringerne bringer med sig, udtaler Lanyon til The New Humanitarian.
