Tørkeramte elefanter hærger landsbyer

BULAWAYO: Indbyggerne i det sydvestlige Zimbabwe lever i frygt og livsfare som følge af tørke, der tvinger dem til at dele det sparsomme vand med farlige, vilde dyr – især elefanter.

Konflikter mellem mennesker og dyr bliver stadig hyppigere i området som følge af klimaændringer, der får elefanter og andre vilde dyr til at søge ud af nationalparkerne for at finde vand og føde i de nærliggende landsbyer.

Naboskabet til parkernes vildt har længe været en udfordring i mange landsbyer. I sidste uge blev en mand dræbt i Bulilima nær Hwange National Park, da han forsøgte at skræmme en flok elefanter væk.

I et samarbejde med reportere fra det zimbabwiske medie ZiFM bringer Globalnyt de næste dage en række reportager fra det vanskelige samliv mellem mennesker og de store pattedyr.

Mens elefanten er et truet dyr i det meste af Afrika, er Zimbabwe vært for kontinentets næststørste antal – hele 85.000 elefanter lever i landet. Langt de fleste huses i nationalparken Hwange, der grænser op til Botswana, der er vært for mere end 130.000 elefanter. Elefantflokkene vandrer uhindret mellem de to lande, og det er især i naboområderne til de to landes parker, at beboerne i stigende grad dræbes og forulempes af elefanter.

Alt for mange elefanter
Hwange har et biologisk grundlag for 15.000 elefanter, men antallet er efterhånden vokset til mere end 50.000. For at overleve skal elefanter drikke vand hver dag, og yderligere presset af dette års voldsomme tørke strejfer de stadig længere bort fra parken.

I landsbyen Phakami mere end 200 km syd for Hwange fortæller skræmte beboere om adskillige tilfælde, hvor elefanter har trampet indbyggerne ihjel. Beboerne husker mindst fire dødsfald på egnen forårsaget af elefanter gennem de seneste år.

Joseph Moyo husker tydeligt, da en nabokvinde tidligere på året blev dræbt: ”Hun løb ind i elefanterne, da hun hentede vand. Desværre var en af dem særligt aggressiv, og den løb hende simpelthen ned,” fortæller han. ”Landsbyen lever nu i angst.”

Som proceduren er i Zimbabwe, rapporterede indbyggerne hændelsen til Mangwe Rural District Council – det lokale kommunekontor – som i samarbejde med Zimbabwe National Parks sporede den rasende elefant.

”De skød den, og fik de andre presset længere væk fra beboede områder,” fortæller Moyo.

En nabo, fru Sibongile Dube, fortæller, at vildtet nu kommer tættere end nogensinde på  marker og huse, fordi de er desperate efter vand.

”År efter år ødelægger de vores afgrøder og smadrer infrastruktur. Nu må vi dele vores vand med dem. Det er virkeligt farligt.”

Regionen, Matabeleland, ligger i Zimbabwes lowveld, landets hede og tørre, lavtliggende sydlige fjerdedel.

Områdets få områder med muligheder for vanding af marker er eftertragtede, men fru Dube og naboerne har nu opgivet deres marker i det nærliggende Vulindlela Irrigation Scheme på grund af elefanterne.  I det allerede fattige område har dette ført til stigende risiko for sult.

”Lige nu skal vi til at så på de øvrige marker,” fortæller hun til Globalnyt. ”Men vi er dybt bekymrede, fordi de vilde dyr ødelægger markerne.

Indbyggerne er traditionelt også kvægbønder. De regionale myndigheder oplyste for nylig, at mere end 2,000 køer og mange æsler var døde af sult og tørst.

I nabolandsbyen Bulilima har en beboer filmet, hvordan elefanter søger ind blandt køerne for at drikke fra en vandpost:

 

Køer løbes over ende
En tredje nabo fra Phakami, kvægholderen Thomas Ndlovu, fortæller, at elefanternes ødelæggelse af vandposter desuden fører til så meget vandspild, at jorden trampes til mudder, hvor de afkræftede køer risikerer at sidde fast.

”Køerne er svage, og når de først sidder fast i mudderet, risikerer de at blive trampet ned af elefanterne.”

I den perfekte verden ville landsbyerne få erstatning for deres tabte dyr, marker, afgrøder og vandposter. Men en sådan erstatning gives ikke i Zimbabwe, der er blandt Afrikas fattigste lande. Beboerne i Phakami fik dog en del af kødet fra den skudte dræberelefant.

I Zimbabwes lowveld plejer årets regntid at begynde i disse uger. Indtil da er nætterne hede og dagen gløder med temperaturen mellem 40 og 45 grader.

I Pakhami siger høvding SaNgulube til Globalnyt, at han frygter vandtrængslerne fortsætter ind i regntiden, fordi folk har for få brønde, og mange af dem løber tør for vand. ”Der er for langt mellem dem; folk skal gå langt efter vand. Det er farligt.”

”Vi har to dæmningssøer i området, men de er næsten tomme. Der er brug for flere, ikke bare til drikkevand, men også til køerne.”

Makhosi Sibanda er korrespondent i Bulawayo for radiostationen ZiFM i Zimbabwes hovedstad, Harare.