“Parlamentsvalget har aldrig været vigtigere. Tunesien står over for en usikker fremtid”.
Ordene kommer fra Mohamed El Assali. Han har netop sat sit kryds som en af de første ved et valgsted i centrum af hovedstaden Tunis.
“Det her valg vil afgøre Tunesiens fremtid. Det er langt vigtigere end præsidentvalget. Parlamentet bestemmer og lovgiver, og derfor bør alle stemme i dag. Præsidenten er blot repræsentant for vores land. De, der får en plads i parlamentet, får magt over vores liv”, siger Mohamed El Assali.
Det er Tunesiens femte demokratiske valg, og parlamentsvalget er i manges øjne vigtigere end præsidentvalget, selvom det har taget al fokus de seneste uger. Det skyldes, at det reelt er parlamentet, der former tunesernes hverdag. Præsidenten er statsoverhovedet og har magt over landets væbnede styrker, men al lovgivningsarbejde står parlamentet og regeringen for.
Så når folk som Mohamed El Assali har sat sit kryds i dag, handler det i høj grad om, hvem der skal bestemme Tunesiens fremtid. Derfor er han også spændt på, hvordan parlamentet bliver sammensat.
“Jeg håber på det bedste. Hvis Gud vil det, sker der gode ting. Jeg har gjort mit ved at stemme.”
Mohamed El Assali ved valgstedet i Tunis.
Foto: Christina Nordvang Jensen
Manglende tillid er valgets udfordring
Ved dette valg har det været noget af en jungle for vælgerne. Ifølge Tunisia’s Independent High Authority for Elections (IHAE) har vælgerne kunne stemme på lidt over 15.000 kandidater rundt om i landet. Både fra de større etablerede partier, men også en stor gruppe af uafhængige kandidater. Der er 1572 valglister, og af dem er 722 uafhængige.
Det store antal kandidater har forvirret mange tunesere, fordi de har haft svært ved at få et overblik over, hvilken kandidat der er den rette. Nogle peger på, at det kan være en af årsagerne til, at valgdeltagelsen ikke forventes at være særlig høj. Ved præsidentvalgets første runde stemte omkring tre millioner mennesker ud af de syv millioner registrerede. Ved parlamentsvalget frygter man, at det vil være endnu færre.
Selvom Tunesien har haft succes på mange punkter, når det kommer til den demokratiske udvikling, så kæmper landet med en dårlig økonomi, korruption, terrorisme og en høj arbejdsløshed blandt især de unge. Der er en manglende tillid til systemet og politikerne, og det er også en faktor, der påvirker valgdeltagelsen. En meningsmåling fra IRI, International Republican Institute, viser, at 70 procent af tuneserne har mistillid til de politiske partier, og 59 procent har lidt eller stærk mistillid til parlamentet. Et svært udgangspunkt når der bliver afholdt valg.
Ved valgstedet i centrum af Tunis sneglede der sig en kø, inden stedet åbnede kl. 8. Unge og ældre. Mænd og kvinder. Men de efterfølgende timer var der stille i skolegården. Kun få mennesker gik mod klasselokalerne for at sætte deres kryds.
Men det er også tidligt for folk på en søndag, påpegede en af medarbejderne ved valgstedet. Og han fik ret. I hvert fald var der ved middagstid langt flere, der stod i kø for at stemme. Om det er nok til at få en positiv valgdeltagelse må de næste dage vise, når stemmerne bliver talt op.
Flere uafhængige kandidater
De seneste års utilfredshed har til gengæld givet plads til uafhængige politikere, der stiller op til parlamentsvalget uden nogen politisk baggrund eller noget parti i ryggen. Det så man også ved præsidentvalget, hvor resultatet blev, at to kandidater, der ikke har beskæftiget sig med politik før, gik videre. Nabil Karoui, der er en stor mediemand, og af nogle bliver kaldt Tunesiens svar på den italienske Silvio Berlusconi.
Karoui er en kontroversiel kandidat, blandt andet fordi han i øjeblikket sidder i fængsel mistænkt for skatteunddragelse og hvidvask. Og så favoritten Kais Saied, der er jurist og professor i forfatningsret og stiller op uafhængigt. Han er konservativ, og flere frygter hans gammeldags holdninger til, hvordan systemet skal se ud. Han er eksempelvis ikke fortaler for ligestilling, og han er imod homoseksualitet.
Resultatet af præsidentvalget er et udtryk for, at mange tunesere ønsker politikere med nye tanker, som ikke er en del af det nuværende system og den kreds af politikere, som mange har mistet tilliden til på grund af den kritiske situation i landet.
Flere aktører og analytikere mener, at tendensen også vil komme til udtryk ved dagens parlamentsvalg. Når resultaterne begynder at blive offentliggjort onsdag eller torsdag forventes det, at man vil se et mosaik-parlament med en masse forskellige politikere og ikke få store partier, der er repræsenteret.
Det islamistiske parti Ennahda, der var populært ved parlamentsvalget i 2014, forventes eksempelvis ikke at få den store succes denne gange. Nogle politiske analyser peger på, at partiet vil gå fra at have 69 til 40 pladser i parlamentet ud af de 217 pladser.
Generelt er det et af de mest uforudsigelige valg, Tunesien har været igennem, fordi der er så mange kandidater, og tilliden til de etablerede politikere er dalende.
Trods udfordringer med opbakningen til valget var der ved dagens valgsteder smil, når fingeren blev dyppet i blå farve for at indikere, at man har stemt. Det er værd at huske på, når man taler om valgene i Tunesien. Der er stadig tunesere, der tror på demokratiet og ønsker at bruge deres stemme.
“Det er vi nødt til, hvis vi vil have, at tingene ændrer sig”, slår Mohamed El Assali fast.
Om en uge skal tuneserne igen møde op ved valgstederne til den anden runde af præsidentvalget. Efteråret står i valgets tegn i Nordafrikas demokratiske håb.
