Arabiske israelere eller palæstinensiske israelere?
De første palæstinensere, som fik israelsk statsborgerskab, blev kategoriseret som beni miutim – “medlemmer af minoriteten”.
Siden er deres officielle definition blevet ændret til “arabiske israelere”. En betegnelse, der af nogle bliver tolket som en måde ikke at anerkende Palæstina på.
I Globalnyts artikel refereres de som “arabiske israelere” fremfor eksempelvis “palæstinensiske israelere” – ikke af politiske årsager, men for ikke at forveksle dem med de mennesker, der bor på Vestbredden og i Gaza.
BEIRUT: Benny Gantz får serveretten til at danne regering i Israel. Det står klart, efter at landets arabiske partier søndag offentliggjorde, at de står bag den tidligere general og stabschef fra Blå og Hvid-partiet.
Den Arabiske Fællesliste er landets tredjestørste parti, og med dets hjælp har Gantz’ centrum-venstrefløj 57 mandater. Det er to mere end Benjamin Netanyahus højrefløj af nationalistiske og ultraortodokse partier, men det er stadig fire mandater fra 61, der sikrer flertal i Knesset, Israels parlament.
Sidst en jødisk premierministerkandidat fik støtte fra Israels palæstinensisk-arabiske mindretal var i 1992. Håb om fred mellem Israel og Palæstina sendte dengang fem arabiske mandater Yitzhak Rabins vej.
Had snarere end håb
Siden da er Rabin blevet dræbt af tre skud i ryggen og hans hovedværk, Oslo-aftalen, virker mere utopisk end nogensinde før. Den anden intifada i 2000 og krigen mod Gaza i 2014 kostede op mod 10.000 mennesker livet, en 720 kilometer lang mur står nu mellem Israel og Vestbredden, og i 2018 blev der vedtaget en lov, der blandt andet slår fast at hebræisk er statens sprog, hvilket de-facto nedprioriterer det arabiske sprog. I dag er det had, snarere end håb, der mobiliserer Israels arabiske vælgere. Den primære katalysator for støtten til Gantz er den samme, som sikrede Den Arabiske Fællesliste fremgang fra ni mandater i april til 13 i september: Benjamin Netanyahu.
Israels længst siddende premierminister har dedikeret meget af sin tid ved magten til at nedgøre landets 1,8 millioner arabere med israelsk pas – både juridisk og verbalt. Op mod valget den 17. september beskyldte han de arabiske politikere for at ville ”stjæle valget”, og i en Facebook-opdatering skrev han, at ”araberne vil tilintetgøre os alle.”
Derfor vælger Israels arabere nu ”at afvise Benjamin Netanyahu, hans politik af frygt og had, og den ulighed, som han har skabt i det sidste årti.”
Sådan skriver Aymen Odeh, Den Arabiske Fælleslistes leder, i et debatindlæg i New York Times søndag. Modstanden mod Netanyahu deler alle i partiet. Støtten til Gantz er straks mere vanskelig.
Andet navn, samme holdninger
Blå og Hvid-partiet repræsenterer Israels centrum-venstre. Men reelt set er det et højrenationalistisk parti, ledt af tidligere generaler. Benny Gantz selv stod i spidsen for Israels 50 dage lange krig i Gaza for fem år siden. Hans politiske holdning til Israel-Palæstina-konflikten adskiller sig ikke meget fra Benjamin Netanyahus. Og han har tidligere udtalt, at han kun ønsker at samarbejde med partier, der er ”zionistiske eller jødiske.”
Derfor er der dele af baglandet i Den Arabiske Fællesliste, der mener, at det er forkert at støtte op om Gantz. Partiet Balad, som fik tre af fælleslistens 13 mandater, udeblev fra mødet med Israels præsident, hvor Den Arabiske Fællesliste anbefalede Blå og Hvid-lederen.
Balad afviser ”General Benny Gantz” på grund af hans ”zionist-ideologi, hans højrenationalistiske holdninger, som ikke er meget anderledes end Likuds samt hans blodige og aggressive militærhistorie.” Det skriver partiet i en pressemeddelelse ifølge Times of Israel.
Aymen Odeh, leder for Den Arabiske Fællesliste, understreger at de ikke skal i regering med Gantz. Men de har en liste med krav: Direkte forhandlinger mellem Israel og Palæstina skal genoptages, pensionsstøtten skal sættes op, der skal bygges en ny arabisk by og etableres et arabisk universitet.
Men vigtigst af alt er det, at der skal gives flere ressourcer til Israels allerede eksisterende arabiske byer, som plages af stigende voldelig kriminalitet og en ustabile vand- og elforsyning.
”Vi vil demonstrere, at de arabisk-palæstinensiske borgere ikke længere kan ignoreres,” skriver Odeh.
Et dødskys?
Benny Gantz har endnu ikke kommenteret den arabiske håndsrækning, der i sidste ende kan sikre ham magten i Israel. Det har hans politiske modstandere til gengæld.
På sin vanlige kompromisløse facon stiller Benjamin Netanyahu det nu op som et valg mellem demokratiske jøder eller Israel-fjendske terrorister:
”Borgere i Israel, det her var hvad jeg advarede imod. Nu får vi enten en mindretalsregering, som er afhængig af dem, der afviser Israel som en jødisk og demokratisk stat og glorificerer terrorister og mordere, som slår civile ihjel. Eller vi får en bred national regering,” siger Netanyahu i et videoklip på sine sociale medier søndag aften.
Den nuværende premierminister, hvis Likud-parti har fået færre stemmer end Blå og Hvid og står til at tabe valget, kæmper for sin overlevelse. Ovenpå valgresultatet i sidste uge foreslog Netanyahu, at han selv og Gantz burde danne en bred regering, så hurtigt som muligt.
Avigdor Lieberman, lederen af det sekulære højrefløjsparti Israel Mit Hjem med otte mandater, der har mulighed for at blive landets kongemager, mødes med Gantz mandag. Men allerede søndag aften afviste han, at han ville nærme sig Den Arabiske Fællesliste.
”De er ikke bare politiske modstandere, men fjender, og de hører til i parlamentet i Ramallah, ikke i Knesset,” siger han ifølge New York Times.
Uden ham kan det blive svært for Gantz at samle et flertal.
