Ph.d.-studerende i Danmark
I Danmark kommer der årligt et antal studerende fra lande i syd, der skriver deres ph.d. på danske universiteter. En del af de ph.d.-studerende bliver efterfølgende i Danmark og udgør en vigtig del af forskningsnetværket inden for deres område. Andre rejser tilbage til deres hjemland med nye kompetencer, der kan få stor indvirkning lokalt. I denne serie kan du læse om fire forskellige ph.d.-studerendes arbejde i Danmark. De kommer fra Bolivia, Kina og Pakistan.
1. Afgrøden der skal redde Bolivias økonomi og identitet
2. Mariehøns skal gøre kinesisk landbrug mere miljøvenligt
3. Hvede skal kunne tilpasse sig varmere klima
Artiklerne er finansieret af Danish Development Research Network (DDRN)
Helsebølgen har vist sig at være en veritabel guldgrube for et af verdens fattigste lande, Bolivia. Planten quinoa, som har sin oprindelse i Bolivia har et højt indhold af protein, fibre og mineraler. Det har gjort den til en populær spise i verdens storbyer, hvor sundhedsentusiaster efterspørger alternative næringsrige og glutenfri produkter.
Samtidig øjner landbruget muligheder med den lille hårdføre plante i takt med, at klimaforandringerne sætter ind.
Quinoa blev traditionelt dyrket af inkaerne i området omkring Titicaca-søen, en af verdens højest beliggende søer mellem Peru og Bolivia. Under kolonitiden var en af måderne at undertrykke den oprindelige befolkning at udskifte deres traditionelle fødevarer, og quinoa blev udskældt og udstillet som noget, kun primitive mennesker spiser.
Det kedelige image klæber stadig til quinoa i Bolivia, selvom efterspørgslen og eksporten er eksploderet gennem de seneste 5-10 år.
Den indstilling ønsker ph.d.-studerende Carla Colque-Little at gøre op med.
”De forsøgte at slette kulturen og maden – så quinoa blev mad for de udstødte. Når vi genvinder vores stolthed i quinoa, genopretter vi vores identitet,” siger hun.
Ny viden skal bruges lokalt
Carla Colque-Little er uddannet biolog i Bolivia og i øjeblikket en del af sektionen Plant Protection under Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun studerer quinoas modstandskraft overfor svampesygdommen meldug.
Fordi quinoa i dag er Bolivias andenstørste eksportvare, har den bolivianske regering en interesse i at styrke dyrkning og udbytte, og Carla Colque-Little er af den grund blevet udvalgt til at være en af de 150 forskere, som Bolivias regering støtter med stipendier i udlandet. Det er med håbet om, at hun kommer hjem med ny viden, der kan bruges lokalt.
Det arbejde og de metoder, hun udvikler, kan dog også bruges i andre sammenhænge. For quinoa dyrkes i dag over hele verden – også i Danmark, hvor arealet af quinoamarker er steget fra seks hektar i 2015 til 158 hektar i 2018.
Og netop på Københavns Universitet sad indtil for nyligt en af de førende eksperter på quinoa, Sven Erik Jacobsen, der har været pioner i udviklingen af en quinoa-sort, der egner sig til nordiske forhold. Han har i dag startet egen frøvirksomhed. På grund af ekspertisen i udvikling af quinoasorter var Københavns Universitet det perfekte match for Carla Colque-Little.
Mere viden skal give højere udbytte
Udover at være fuld af næringsstoffer og vitaminer er quinoa er en nøjsom plante, som kan gro på steder, hvor ikke mange andre planter vil overleve. Ud over de iltfattige højderygge i Andesbjergene kan den overleve i saltholdig jord og i meget tørre områder. Men den etårige plante er sårbar overfor meldug. Svampesygdommen farver bladene brune, og det svækker planten, fordi det reducerer det område, hvor fotosyntesen kan finde sted.
Carla Colque-Littles studier har to målsætninger. Først og fremmest skal hun beskrive og forstå meldugs udvikling i quinoa i forskellige stadier. Dernæst skal hun identificere quinoa-varianter, der er modstandsdygtige overfor meldug, og som det derfor kan give et højere udbytte.
Første del er hun i fuld gang med. Et eksperiment med 100 forskellige quinoafrø er afsluttet, og hun arbejder nu på en artikel, der beskriver forløbet, når quinoa bliver udsat for meldug og dyrket på testmarker på Lolland.
Endnu er der ikke den store viden om de sygdomme, som quinoa er sårbar overfor. For på trods af, at planten er blevet dyrket i flere tusinde år i Andesbjergene, er det stadig en ”ny” plante i forskningsøjemed. Der er nogle få dokumenterede interne rapporter i Bolivia, men de lokale universiteter har ikke faciliteter til at gå i dybden på samme måde, som det er blevet gjort med afgrøder som fx hvede og byg, hvor der for længst er udviklet kommercielle sorter, der giver høje udbytter.
Frø skal forblive i Bolivia
Samtidig er det vanskeligt at få adgang til quinoas hemmeligheder. I Bolivia er der over 3000 kendte sorter af quinoa, og frøene fra dem opbevares i en national frøbank. Her udleverer man ikke frø til hvilken som helst forsker. Men fordi Carla Colque-Little er involveret i et projekt, der er støttet af regeringen, kunne hun få lov til at bringe frø fra 100 forskellige sorter med til Danmark, der udgjorde første del af hendes studie – at beskrive sygdommen meldug i quinoa.
”Det er begrænset til det studie, jeg udfører, og bagefter skal jeg returnere frøene eller destruere dem, så de ikke findes andre steder end i Bolivia,” fortæller Carla Colque-Little.
Carla Colque-Little i drivhuset.
Fremtidens quinoa-sorter
Næste skridt er at opbygge et arkiv over modstandsdygtigheden for quinoas genotyper (hver sorts genetiske visitkort). Det skal gøre det lettere at udvælge de mest modstandsdygtige sorter, som kan indgå i fremtidens avlsarbejde.
Det er nyttigt i forhold til at udvikle quinoa-sorter, der kan have høje udbytter og som klarer sig bedst under forskellige geografiske og geologiske betingelser. Der er noget, der har en enorm kommerciel interesse, set i perspektiv til de klimaforandringer, som – uanset årsag – er blevet evidente gennem de sidste 10-20 år, og som fortsat udgør en udfordring i forhold til både tørke og oversvømmelse af landbrugsjord.
”Der er stor interesse over hele verden på grund af plantens robusthed,” fortæller Carla Colque-Little og fortæller om de bolivianske højsletter:
”De her steder er næsten komplet ørken. Det er så tørt og sandet, jorden er virkelig dårlig. Du kan ikke se mange planter gro der – bortset fra quinoa.”
Foreløbig har hun udvalgt 120 forskellige quinoa genotyper, som er kendt for at have forskellige niveauer af modstandsdygtighed overfor meldug. Dem tester hun for at identificere de sorter, der bedst overkommer meldug-smitte.
Profitten når ikke ud til de små bønder
Quinoa har altså potentiale til at forsyne menneskeheden med en næringsrig fødekilde, der kan blive dyrket på marginale jorde, der ellers ikke er egnet til større afgrøder. Men for Carla Colque-Little handler det også om at sikre stabile indkomster for de bolivianske bønder, der stadig udgør omkring 50 procent af befolkningen.
”Det gælder specielt produktionen i lavlandet. I højderne er det små producenter, men det er nok mere nyttigt i lavlandet. Udbyttet er højere, og det er formodentlig lettere at dyrke,” fortæller Carla Colque-Little.
Her er udfordringen til gengæld, at højere fugtighed gør planten mere modtagelig overfor meldug, og det er netop derfor, at Carla Colque-Little studier er så vigtige.
Væksten i eksport har trukket nogle af de landmændene i højlandet ud af fattigdommen, men ikke som sådan gjort de små lokale samfund rige. Ifølge Carla Colque-Little er det i stedet de store eksportvirksomheder, der drager fordel af, at quinoa-handel er ureguleret.
”De små samfund virker tilfredse og stolte af deres quinoa. Men det er virkelig uretfærdigt, når de store eksportører har den største profit. Det når ikke tilbage til de små bønder. Det er virkelig trist. Vi er nødt til at forbedre kommercialiseringen,” mener hun.
Derfor er Carla Colque-Little påpasselig med, at den forskning, hun udfører, forbliver i det offentlige. Som en af de 150 forskere der har fået et stipendiat til at forske i udlandet, har hun også en formel forpligtelse.
”Det er min regerings plan at indsætte stipendiaterne i statslige foretagender. Hvis forskningen er i private hænder, så bliver den i det private. Min regering ønsker, at staten skal drage nytte af forskningen, at den bliver givet tilbage til staten,” siger hun.
I øjeblikket har den bolivianske regering planer om at oprette et nationalt center for quinoa, men der mangler endnu finansiering til at føre planen ud i livet.
Carla Colque- Little begyndte sin ph.d i Danmark i 2016 og vil færdiggøre den i 2020. Ph.d.’en er finansieret af det bolivianske ministerium for uddannelse og er en det af programmet ”Scholarships for scientific and technological sovereignity”
Læs mere: Characterization of fungal diseases infecting quinoa (PDF)
Læs også artiklen “Klimakrise stiller nye krav til forskerne”
Dette er første artikel i serien om udenlandske ph.d.-studerende i Danmark. De næste tre bringes i de kommende dage.
Artiklen er skrevet på baggrund af interviews af Julie Lykke Nedergaard tidligere publiceret af Science, KU, i Universitetsavisen og på DDRN.dk
