”Systemet smuldrer. Med denne lov kan Kina systematisk omgå det juridiske system i Hongkong.”
Sådan udtaler Avery Ng, formanden for League of Social Democrats, der onsdag morgen var mødt op sammen med omkring 80 personer fra forskellige pro-demokratiske partier, en guillotine og gule paraplyer til en demonstration foran Hongkongs lovgivende forsamling. De var mødt op for at stoppe en kontroversiel lovændring, der vil afgive suverænitet fra Hongkongs retssystem til Kina.
Overfor pro-demokraterne forsøgte oppositionen fra pro-Beijing-lejren ihærdigt at blokere de frihedshungrende kampråb med en øredøvende lydmur af megafonstøj. Den polariserede protest handlede nemlig ikke om argumenterne. Den handlende derimod om, hvilken gruppe der var bedst til at kvæle dem.
Der er tale om en ændring i udleveringsloven i Fugitive Offenders Ordinance, der vil give Hongkong tilladelse til at udlevere mennesker til Kina fra sag til sag – og dermed omgå Hongkongs juridiske system, der ellers er uafhængigt fra Kinas. Ifølge pro-demokraterne vil lovændringen blandt andet give Kina mulighed for at få udleveret personer, som yder modstand mod Kinas dagsorden.
”Vi er bange for den her lov, fordi Kina får mulighed for at retsforfølge politiske aktivister. Og vi har ikke en chance i det kinesiske retssystem. Der er man ikke uskyldig til det modsatte er bevist, men helt omvendt – skyldig indtil modsatte er bevist,” siger Takchi Tam, viceformanden for det pro-demokratiske parti People Power.
Oppositionen til pro-demokraterne består af hongkongere, der støtter Kina og lovændringen. Pro-Beijing-lejrens argument er klart: De pro-demokratiske partier beskytter kriminelle i Hongkong.
“Vi skal sende morderen tilbage til Taiwan. Han er ikke velkommen i Hongkong,” råber den Kina-støttende lejr med henvisning til den 19-årige teenager Chan Tong-kai, der angiveligt dræbte sin 20-årige kæreste på en ferie i Taiwan sidste år. Der er nemlig ingen juridiske mekanismer, der giver Taiwan ret til at retsforfølge hongkongeren – lovændringen vil netop åbne op for den mulighed.
En række prominente pro-demokratiske partiledere og aktivister var samlet foran parlamentet i Hongkong. Her ses blandt andet Takchi Tam, Claudia Mo og det helt store håb for regionens demokrati, Joshua Wong.
Foto: Mikael Mikutajcis.
En kniv for struben
For pro-demokraterne handler protesten ikke blot om at forhindre en lovændring i udleveringspolitikken. Formålet er at løsne Kinas allerede stramme greb om Hongkongs udfordrede demokrati:
”Kina har sat en kniv for Hongkongs strube. Og de forsøger ikke at underminere Hongkong i de enkelte sager, men venter til at grebet er så stramt, at de kan ændre systemet fundamentalt,” siger Avery Ng.
Hongkong blev efter overdragelsen fra britisk til Kina kontrol i 1997 lovet uafhængighed fra den kinesiske socialisme i den fælles kinesiske-britiske deklaration. Konceptet om ”one country, two systems” var hermed født. Hongkongs tidligere kapitalistiske system og livsstil skulle forblive uforandret i 50 år indtil 2047. Hongkongs egen grundlov, Basic Law, siger også, at regionens ultimative mål er, at valget af Hongkongs leder skal foregå ved almindelige valg – i dag foregår det i en komité, der primært består af Kina-støttende medlemmer.
Siden Xi Jinpings præsidentembede i Kina har etpartistaten dog i stigende grad kradset i Hongkongs suverænitet, siger Kina-forsker Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet.
”Politisk har der især under Xi Jinping været tegn på, at Beijings greb om Hongkong er blevet styrket. Der bliver simpelthen mindre rum til de særtræk, som Hongkong fik lov at have efter aftalen med briterne. Kina lægger flere krav på de demokratiske processer, som Hongkong ellers meget gerne vil holde fast i.”
Ifølge den pro-demokratiske bevægelse er ændringen i lovgivningen omkring udlevering blot endnu et eksempel på Kinas stille indtog i det hongkongske system.
”Ændringen af udleveringsloven vil være Hongkongs systems død,” siger Alan Leong, der er formand og parlamentsmedlem for det pro-demokratiske parti Civic Party og tilføjer, at også rejsende – heriblandt journalister – til Hongkong i fremtiden ville være i risiko for at kunne blive sendt til Beijing.
Håbet om forandring svinder
Trods David og Goliat-forholdet mellem den pro-demokratiske bevægelse og Kina nægter partierne at give op i kampen for at blokere lovændringen – og for demokratiet. Selvom de kæmper ihærdigt for at forsinke lovændringer, der udfordrer demokratiet, gennem protester som i onsdags, anerkender de samtidig, at kampen synes umulig.
”Vi forsøger at forsinke den demokratiske dommedag. Og så håber vi på, at Kinas diktatur falder inden,” siger League of Social Democrats-formanden, Avery Ng.
De pro-demokratiske partier til demonstrationen udtrykker, at håbet om at standse ændringen i udleveringsloven er svagt. Den lovgivende forsamling består nemlig primært af Kina-tilhængere grundet et komplekst valgsystem, der kun giver den almindelige befolkning mulighed for at vælge halvdelen af parlamentet – resten vælges af professionelle interessegrupper, der har hang til at støtte pro-kinesiske partier. Nu lægger de pro-demokratiske partier derfor deres lid til en større folkelig modstand.
”Når først lovgivningen bliver sat til afstemning i parlamentet, er det slut. Hvorvidt vi kan stanse lovændringen inden afhænger af, hvad det hongkongske folk er villig til at gøre i de næste par måneder – men det bliver en nærmest umulig kamp,” siger Avery Ng.
Claudia Mo, som er grundlægger af det højrepopulistiske, pro-demokratiske parti HK First, har dog ikke tiltro til, at man er i stand til at mobilisere nok indbyggere til at kæmpe for sagen.
”Civilsamfundet er ekstremt passivt. Derfor er det svært at gøre op med den politik, der bliver ført.”
Kina-ekspert Camilla Tenna Sørup Sørensen er enig i, at protester for demokratiet ikke kommer til at ændre noget fundamentalt taget Kinas magt over den lille region på knap 7,5 million indbyggere i betragtning:
”Overmagten er simpelthen for stor. De har reelt ikke en chance,” siger hun.
Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, har tidligere udtalt, at planerne om at ændre udleveringsloven står fast, da ”det juridiske smuthul skal lukkes.”
Eigil Stefansen, Jonas Ingvardsen, Mikael Mikutajcis og Tobias Simonsen studerer journalistik på Roskilde Universitet.
