Egypterne har kun haft en uges tid til at sætte sig ind i de 20 forfatningsændringer, der som ventet er blevet vedtaget ved en folkeafstemning i Egypten fra lørdag til mandag.
Blandt de ændringer, der nu er stemt igennem, er en forlængelse af præsidentens embedsperiode, og at militæret får stigende indflydelse på det politiske liv.
”Hvis man skal oversætte det til modrevolutionens sprog, betyder det, at præsident og feltmarskal Abdel Fattah al-Sisi kan blive siddende på magten til 2030, seks år mere, end den nuværende forfatning tillader, og han vil have fuldkommen kontrol over alle aspekter af staten. Selv de få, små sprækker i den tyranniske magts store mur vil være muret til,” skriver kommentatoren Sam Hamad på nyhedssitet New Arab.
Vælgere kørt til valgsteder i busser
For oppositionen har det været en yderst ulige kamp. Nok har Sisi reel opbakning fra millioner af vælgere, der ser ham som en garant for sikkerhed og stabilitet, lige som de støtter hans store byggeprojekter, der skal skabe hårdt tiltrængte arbejdspladser.
Men i Egyptens gader og på tv har det i de seneste uger kun været regeringens kampagne, der har været hørbar og synlig. Højttalervogne har kørt gennem byerne med slagsange og slogans om at stemme ja.
”Gør det rigtige, stem ja”, hedder det fra højttalerne og de mange plakater og bannere, der hænger overalt. Statsligt tv har ligeledes udbasuneret propagandaen, mens myndighederne omvendt har lukket omkring 30.000 hjemmesider, der opfordrede til enten at stemme nej eller boykotte afstemningen.
Vælgere, som for en dels vedkommende end ikke kan læse teksten på stemmesedlen og derfor med stor sandsynlighed heller ikke har kunnet sætte sig ind i de 20 ændringsforslag til forfatningen på ganske få dage, er blevet kørt fra deres landsbyer og ud til stemmestederne i regeringssponsorerede busser. Mange vælgere fortæller, at de her har fået udleveret en pose mad eller lidt kontanter og fået at vide, hvad de skal stemme. De knap så heldige er blevet truet, skriver Sam Hamad.
De officielle resultater viser da også, at 89 procent har stemt ja og 11 procent nej. Valgdeltagelsen er 44 procent, oplyser Egyptens valgkommission ifølge flere internationale medier tirsdag aften.
“Jeg ved ikke, om dette er det sidste søm i revolutionens kiste, det sidste søm i regimets kiste eller det sidste søm i det egyptiske folks kiste,” sagde den 35-årige revisor Ayman til avisen The Telegraph, da han stemte søndag.
Styrket autokrati
Iagttagere både i og uden for Egypten havde på forhånd ikke tvivlet på, at ændringerne ville blive gennemført. I parlamentet, hvor Sisi-støtterne er i klart overtal, stemte 22 af parlamentets 596 medlemmer imod forslaget, mens én afstod fra at stemme.
Forfatningsændringerne vil institutionalisere et styrket autokratisk styre, skriver de fire organisationer og sammenslutninger EuroMed Rights, International Federation for Human Rights (FIDH), Egyptian Human Rights Forum og det franske Ligue des Droits de l’Homme i en fælles pressemeddelelse.
”Menneskerettighedssituationen er blevet forværret under præsident al-Sisi, hvilket forstærker de konstante politiske, sociale og økonomiske problemer”, siger Moataz El Fegiery, der er medstifter og generalsekretær i Egyptian Human Rights Forum.
Han betegner de foreslåede forfatningsændringer som noget, der formentlig vil få ”uønskede konsekvenser” for egypterne.
Et af de seneste eksempler på, at frihedsrettighederne på mange områder har fået endnu snævrere plads at udfolde sig på sammenlignet med under præsident Hosni Mubarak – der blev væltet ved revolutionen i 2011 – kommer fra verdenskendte egyptiske forfatter Alaa al-Aswany, der er kendt for romanen ”Yacoubians Hus” og for sin mangeårige kritik af Egyptens magthavere.
Aswany udgav sidste år en roman med den engelske titel ”The Republic, As If”, som han måtte til en forlag i Libanon for at få udgivet. Ingen forlag i Egypten turde røre ved den, fortæller han i et interview med Time Magazine.
Alaa al-Aswany på Tahrir-pladsen i 2011.
Foto: Lilian Wagdy (wikimedia/CC/arkiv)
”Det er foruroligende,” siger Aswany til Time, for Egyptens militærdomstole, som han i givet fald vil blive stillet for, har ”fulde beføjelser til at gøre hvad som helst”, siger han.
Censur og undertrykkelse af kritiske røster og medier var udbredt under Hosni Mubaraks 30 år lange styre, og det fortsatte, da hans afløser – Mohamed Morsi – var valgt ind på præsidentposten. Men det er blevet langt værre under præsident Sisi, siger menneskerettighedsgrupper.
På den seneste opgørelse over pressefrihed fra Reportere uden Grænser ligger Egypten nummer 163 ud af 180 lande.
”Ingen grænser for undertrykkelsen”
Nu kan Sisi-styret tiltage sig endnu flere beføjelser og sætter sig endnu tungere på ikke kun frihederne, men også retssystemet.
Blandt de ændringer, der vil blive skrevet ind i forfatningen, efter egypterne nu officielt har sagt ja til dem, er, at retssystemet bliver mindre uafhængigt, og magtens tredeling vil blive udvisket, lyder det fra ngo’erne. Eksempelvis kan militæret fremover afsætte folkevalgte politikere (det var sådan, Sisi kom til magten) og retsforfølge politiske modstandere (som det er sket med den afsatte præsident Mohamed Morsi). Præsidenten har fremover også magt til at afsætte statsanklagere og chefdommere.
Forfatningsændringerne vil desuden fjerne den begrænsning der medfører, at en præsident kun kan sidde på posten i to embedsperioder på fire år hver.
De fire ngo’er fordømmer på det kraftigste de ændringer, der er ved at blive indført i Egypten.
”Dette er det seneste skridt i konsolideringen af autoritær magt i en kontekst af en generelt hårdhændet fremfærd mod civilsamfundet, der er blevet betydeligt forværret, siden præsident al-Sisi kom til magten,” siger Wadih Al Asmar, der er præsident for EuroMed Rights, i pressemeddelelsen, der har overskriften “Game over for the revolution“.
”Vilkårlige anholdelser, rejseforbud, indefrysning af midler, lukning af ngo’er og chikane – der er tilsyneladende ikke nogen grænser for den undertrykkelse, som de, der vover at hæve stemmen, bliver udsat for”, siger han.
Kritik af udenlandsk støtte til Sisi
Fra flere sider lyder der opfordringer til udenlandske allierede af Sisis militærregime om at fordømme forfatningsændringerne og genoverveje deres støtte til det autoritære regime
”Et af revolutionens sidste resultater, der havde overlevet, kan blive taget fra det egyptiske folk, når disse forfatningsændringer genopliver muligheden for en livstidspræsident,” siger Eleonore Morel, der er direktør for FIDH.
Sisi på besøg hos den franske præsident, Emmanuel Macron.
Foto: Chesnot / Getty Images (arkiv)
”Den franske regerings uforbeholdne støtte til den egyptiske præsident har en direkte effekt på forværringen af de grundlæggende rettigheder i Egypten. Det giver grønt lys til en hidtil uset undertrykkelse af friheder i Egypten,” siger formanden for Ligue des Droits de l’Homme, Malik Salemkour.
”Frankrigs eksport af våben og teknologi til overvågning, aflytning og styring af menneskemængder vil formentlig styrke et undertrykkende system frem for en effektiv kamp mod terrorisme”, lyder det fra ham.
En hovedårsag til, at mange vestlige ledere støtter Sisi, er netop ønsket om stabilitet i en urolig del af verden – se blandt andet tv-stationen al-Jazeeras dokumentar ”Our Man in Cairo” om relationen mellem Vesten og Sisis styre.
For øvrigt blev Al-Jazeera i 2013 pålagt af en egyptisk domstol at stoppe med at sende i Egypten, og i 2017 lukkede Sisi-styret en række hjemmesider, herunder al-Jazeeras. Årsagen var, at tv-stationen i myndighedernes øjne “støttede terror”, det vil sige angiveligt var for venlige over for den afsatte præsident Morsi og det nu terrorstemplede Muslimske Broderskab i tv-stationens dækning af og fra Egypten.
