SUDAN
Omar Al Bashir er gået af. Det samme er hans afløser. Men demonstrationerne fortsætter, for sudaneserne vil ikke nøjes med en ny leder. De vil have nye levevilkår. En revolution og intet mindre, skriver chefredaktør Peter Tygesen i sin analyse af det igangværende oprør, der udover en afgået præsident og et nyt nationalikon også har genereret stor kunstnerisk kreativitet både i og uden for landet.
”The revolution in Sudan has inspired a revolution inside of me. From my heart in the diaspora to all my people on the ground sitting in for weeks now outside the military headquarters in khartoum and all around the rest of Sudan. I love you.” Sådan skrev den sudanesisk-fødte sangerinde Alsarah for nylig på sin Facebook-side. Men det har også fået hende til at spørge ”men ana” , arabisk for ”hvem er jeg?” som hun gør i dette spritnye nummer inspireret af og dedikeret til oprøret i hendes hjemland.
Fra en sudanesisk eksil-kunstner til en anden. Tegneren Khalid Albaih er tilknyttet København som fribykunstner under ordningen ’International Cities of Refugee Network’ (ICORN), et internationalt netværk, der yder beskyttelse til forfattere, skribenter og tegnere, hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande. Tirsdag d. 23. april kan man på Københavns Hovedbibliotek møde ham i en samtale om satiretegningens magt, ytringsfrihed og det at kunne tegne hvad man vil uden at skulle frygte for sit liv. Samme aften er der lancering på Khalids bog ”Khartoon!”, med de tegninger fra det arabiske forår og frem til i dag, der har gjort ham internationalt berømt og berygtet.
Når satiretegningen bliver livsfarlig, Københavns Hovedbibliotek, 23. april kl. 17
Og nu vi er ved det, kommer her et par andre sudanesiske kunstnere, der er interessante at følge:
– Abu’Obayda Mohamed, hvis tegning Cry for Home fik nærmest profestisk status med sin offentliggørelse ti dage før de første demonstrationer begyndte i byen Atbara.
– Enas Satir, som især med sin Kezan-serie forklarer baggrunden for det styre, sudaneserne nu er tættere på end nogensinde på at vælte. Her giver hun for eksempel en forklaring på, hvorfor man kalder Bashirs parti Kezan, et ord, der er afledt af koz, ental for en traditionel, sudanesisk kop.
Alaa Satir, som især fokuserer på kvindernes rolle i det sudanesiske samfund og i revolutionen, bl.a. med værket Thawrat Mara.
Abdulrahman Alnazeer som bl.a. med værket “The Bread Loaf” viser de levevilkår, sudaneserne vil forbedre.
SOMALIA
Og vi bliver i Afrika. For hvordan lyder somalisk musik, hvad handler somalisk poesi om, hvad smager maden af? Der bor i Danmark knap 12.000 indvandrere fra Somalia, og tæller vi deres efterkommere med, rammer vi ca. 20.000 dansk-somaliere. Alligevel ved de færreste af os særlig meget om somalisk kultur. Det kan du nu gøre noget ved til arrangementet Somalisk Kulturaften i Tingbjerg ved København. Det er organisationen Sammenhold, Fællesskab & Selvhjælp, der står bag med ordene: ”Synes du også, at andre kulturer er spændende? Er du ligesom os et kulturmenneske? Har du nogensinde tænkt over den somaliske kultur? Hvis du vil opleve et event fyldt med farver, fantastisk selskab og fællesskab på tværs af kulturer, så sæt et kryds i kalenderen.” Opfordringen er hermed videregivet. NB. Man skal være over 13 år for at deltage.
Somalisk Kulturaften, 20. april kl. 15, Tingberg Skole, Skoleside 2, 2700 Brønshøj
SYDAFRIKA
Maleren og filmkunstneren William Kentridge høstede i 2017 lutter skamrosende anmeldelser for sin store soloudstilling på Louisiana. Lørdag den 20. april fortæller Politiken-kunstanmelder Trine Ross om Kentridge og hans kunst, og i tilgift kan du opleve en stribe af hans korte filmværker: ‘Stereoscope’, ‘Sobriety, Obesity & Growing Old’, ‘Mine’, ‘Felix in Exile’ og ‘Monument’. Arrangementet er en del af Cinematekets Sydafrika-festival.
William Kentridge – Film & Foredrag, lørdag d. 20 april kl. 16.30, Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Og så kan flere af festivalens film fortsat ses, bl.a. Under African Skies musikdokumentaren om Pauls Simons Graceland, Inxieba der vakte xhoasernes vrede, Noem My Skollie om livet i Pollsmore-fængslet og Five Fingers for Marseille om hvilken vores anmelder slet og ret skrev ”se den!”.
God fornøjelse og god påske!
