Burkina Faso – fra en anden vinkel
Tørke og terror truer Burkina Faso, især mod nord, hvor landet grænser op mod Sahara. Her har Thyge Christensen haft sin gang i landsbyen Gorom-Gorom i mere end 40 år. Cirka 10.000 mennesker bor i byen og det samme i dens opland.
Når nyhedsbureauer fortæller med helikopterperspektiv om en ”total humanitær krise”, forsvinder individer og dagligliv.
Derfor bringer Globalnyt en serie essays af Thyge Christensen med udgangspunkt i livet i Gorom-Gorom: Om terror, religion, skolegang og det at hjælpe.’Burkina Faso’ – navnet betyder ”de ærlige menneskers land” – er et af de fattigste lande i Vestafrika; her bor cirka 20 millioner mennesker.
Længe efter mørkets frembrud, om aftenen ved ni-tiden den 18. januar 2019, hørtes skud i den lille by Gorom-Gorom i det nordøstlige Burkina Faso. Det var første gang, byen blev udsat for et terrorangreb.
Tre bevæbnede mand gik ind på udskænkningsstedet Séno Ambiance og åbnede ild. Lastbilchaufføren Harouna Maïga omkom, men ellers blev ingen andre såret.
Angriberne flygtede efter sigende på motorcykel mod nordøst, da de lokale sikkerhedsfolk var på vej, måske med henblik på at krydse grænsen til nabolandet Niger.
Islamister mod ‘vestlig livsstil’
Det var som nævnt det første terrorangreb i Gorom-Gorom, efter at der har været et stort antal angreb i nabobyerne. ”Vi lever med terrortruslen,” skrev vores samarbejdspartner, M’Balla Sukaabes sekretær Hadjata Ohaya, i en mail uden at nævne, at den pågældende bar ligger i det samme nordøstlige hjørne som kvindegruppens eget samlingssted.
Naturligvis har angrebet berørt alle. Der har ikke været terroraktioner i Gorom-Gorom siden, men den 19. februar blev en ambulance stoppet og stjålet af terrorister cirka 30 kilometer nord for byen, da den kom derfra på vej til Tin-Akoff, hvor den hører til (cirka 70 kilometer nord for Gorom-Gorom, tæt på grænsen til Mali). Chaufføren, en patient og dennes ledsager fik lov til at gå.
Gruppen Ansaroul Islam menes at stå bag de fleste angreb i Burkina Faso. Den angriber hovedsagelig civile mål som restauranter og barer, hvor en stor del af befolkningen kan lide at slappe af med en øl eller sodavand, måske med en tallerken ristet kød med løg og krydderier på bordet. Den slags provokerer de terrorister, der lægger stor vægt på, at landet skal ’befries for vestlig livsstil’.
Skoler i front
I provinsen Oudalan, hvor Gorom-Gorom er hovedbyen, indførte regeringen den 1. januar undtagelsestilstand på grund af terrortruslen.
Efter angrebet den 18. januar lukkede alle skoler i Gorom-Gorom, som det allerede var tilfældet med et stort antal skoler i naboprovinserne. Ansaroul Islam har ved utallige anledninger angrebet eller truet lærerne, blandt andet på baggrund af et ’krav’ om, at de skal undervise i arabisk i stedet for fransk.
Den 11. februar genåbnede Gorom-Goroms grundskoler. Både de og gymnasierne er fortsat åbne, mens andre i samme provins er lukket.
For et par uger siden vedtog regeringen en ny strategi for beskyttelse og fortsættelse af uddannelse i områder med stor usikkerhed. Den nye strategi omfatter udarbejdelse af læseplaner for at hjælpe børn, hvis skole er lukket, integration af fordrevne børn i åbne skoler, styrkelse af skolens sikkerhed og genopbygning af skoler, der er blevet beskadiget eller ødelagt samt muligheden for lærere under uddannelse at indhente det tabte.
Langt flere dræbes i trafikken
Angrebene på skolerne har sandsynligvis større effekt i terroristernes kamp end de utallige mindre angreb på militære mål.
I de seneste tre år har terroraktionerne kostet op mod 300 burkinere livet. At trafikulykker i den samme periode har afstedkommet langt flere dræbte og sårede end terrorismen (nemlig ifølge foreningen Faso One Village cirka 2.700 døde og over 30.000 tilskadekomne), er værd at huske i en vurdering af terrorens virkninger. Men på den anden side er den virkelige risiko ved terrorismen psykologisk funderet på en helt anden måde end trafikdrab.
Den afgørende strategi bag ekstremisternes mange angreb i de seneste par år synes at være at terrorisere befolkningen og svække enhver form for offentlig myndighed.
Vinder psykologisk kamp
Sekretæren Hadjatas udramatiske bemærkning passer ganske godt med den konklusion, som den burkinske statistiker og økonom, Bemahoun Honko Roger Judicaël, har draget af en større undersøgelse, han har stået i spidsen for: Burkinerne har foreløbigt vundet den psykologiske krig mod terrorismen.
Det gør han på baggrund af, at cirka halvdelen af beboerne i landdistrikterne og hele 65 procent af respondenterne i Sahel-regionen, hvor de fleste terroraktioner er begået, svarer, at de ikke er bange for angreb.
Undersøgelsens forfatter lægger vægt på, at burkinerne trods de hårde angreb stadigt tror på en bedre fremtid og ikke hengiver sig til fatalisme. Hans hovedformål er at udforske et ikke-voldeligt alternativ til kampen mod terrorisme. En entydig militær strategi vil efter hans mening ende i en ond cirkel.
I stedet opfordrer han landets ledere, civilsamfundet, medier og Burkinas venner til at konsolidere denne holdning i befolkningen – og han formulerer appellen: Burkinere overalt i landet, lad os vinde over vores individuelle frygt.
Forholdsregler i dagligdagen
I Gorom-Gorom bakker befolkningen op om den holdning, at skolegang er et værn mod terror, fordi ”sociale uligheder og manglen på skolegang er blandt de gunstige faktorer for terrorisme,” som kvindeforeningen M’Balla Sukaabe formulerer det. Det er en sammenslutning af 67 kvinder, som tager sig af 87 forældreløse børn.
De har samtidig indprentet børnene følgende forholdsregler:
- Undgå at lege med mistænkelige genstande, du finder på vejene.
- Ikke at blive ude sent, selvom du er sammen med venner.
- Ikke at nærme sig bevæbnede personer, som du ikke har tillid til.
- Fortæl myndighederne om enhver bevægelse og enhver person, der har en mistænkelig adfærd.
- Gå ikke ud for at se, hvad der sker, hvis du hører skud.
