Da forkvinden for en svensk-somalisk kvindeforening, Hawo Tako, besøgte sin gamle hjemby Mogadishu for ti års tid siden, blev hun chokeret over antallet af ganske unge mødre med flere børn, og kvinder på flugt fra voldelige ægtemænd.
Siden blev chokket afløst af en vision: hun ville etablere et helle for voldsramte kvinder. Tanken kom ikke ud af det blå. Hun havde i flere år arbejdet på svenske kvindehjem i Stockholm, og hendes forening havde siden begyndelsen været interesseret i at bidrage til genopbygningen af Somalia.
Borgerkrigen og siden al-Shabaab umuliggjorde drømmen – men ikke for altid. I 2016 etablerede Hawo Tako et kvindehjem i Mogadishu, og siden da har mere end 400 kvinder kunne søge ly, få rådgivning og lægehjælp.
Historien om kvindehjemmet er et eksempel på, hvordan somaliere bosat i Sverige engagerer sig i udvikling og genopbygning i Somalia.
I Hawo Takos tilfælde blev projektet realiseret gennem en god portion stædighed samt et økonomisk bidrag fra en støtteordning målrettet somaliske foreninger i Sverige.
Ordningen er finansieret af det svenske udviklingsagentur SIDA – svarende til Danida i Danmark – og administreret af civilsamfundsplatformen Forum Syd. Støtten går primært til projekter, der fokuserer på ligestilling, menneskerettigheder og demokrati, og bæredygtig udvikling – som Hawo Takos kvindehjem.
Andre projekter handler om kapacitetsudvikling af skattesystemet i Somaliland eller håndtering af kemisk affald.
En bred vifte af diaspora-aktører og fokusområder
Der er godt 95.000 somaliere bosat i Sverige – det største antal i Europa efter Storbritannien og langt flere end i Danmark.
Mange somaliere sender penge til deres familiemedlemmer på Afrikas Horn – såkaldte remitter – og bidrager dermed til udvikling på det lokale plan.
Derudover er mange somaliske foreninger optaget af udviklingsspørgsmål. Som i Danmark, bliver foreninger i Sverige anset som en vigtig del af civilsamfundet, og antallet af somaliske foreninger er højt – et slag på tasken er mellem 500 og 600 stykker, fordelt i hele Sverige.
Mange foreninger ser netop deres aktiviteter som bidrag til lokalsamfundet, hvad enten de har fokus på integration i Sverige eller udvikling og genopbygning i Somalia.
Her drejer det sig især projekter om uddannelse, sundhed og nødhjælp i forbindelse med tørke eller oversvømmelser – eller ligestilling, demokrati og bæredygtighed, som nævnt ovenfor.
Det er især den sidste type projekter der kan opnå bistandsstøtte, hvorimod de andre aktiviteter primært finansieres af somaliere selv gennem indsamlinger i Sverige eller andre steder i verdenen.
Udfordringer og muligheder
En ny rapport udgivet af den svenske delegation for migration (Delmi) analyserer somali-svensk diasporaengagement i udvikling og undersøger samarbejdet med udviklingsindustrien. Rapporten peger på både muligheder og udfordringer.
Mange diasporaforeninger fokuserer på flere slags aktiviteter i ét geografisk område – fx uddannelse, sundhed og nødhjælp – samtidig med at deres medlemmer også støtter deres familiemedlemmer på Afrikas Horn.
Med andre ord er mange somaliske flygtninge aktive på flere planer: de bidrager til at forsørge deres familier, samtidig med at de arbejder på at forbedre deres levevilkår.
Oplevelsen af selv har været udsat for konflikt eller humanitære katastrofer – eller at have nære familiemedlemmer eller venner, der er udsat for det – er en stærk motivation for mange somaliere, som forklarer deres engagement som en moralsk forpligtelse til at hjælpe.
Rapporten viser også, at diasporaforeningers samarbejde med deres lokale partnere i Somalia ofte er baseret på tillid og godt omdømme.
Dette står i modsætning til udviklingsindustriens bureaukratiske og administrativt tunge tilgang, hvor kontrol og skriftlige procedurer er vigtigt.
Udfordringerne for samarbejdet kan med andre ord være store. Det er mulighederne imidlertid også. Kombinationen af svensk-somalieres udviklingsaktiviteter og det faktum, at Somalia er een af SIDA’s vigtigste programsamarbejdslande, skaber en række fælles interesser og potentialer.
Her er Hawo Takos kvindehjem i Mogadishu igen et eksempel. Som forkvinden forklarede, da hun fortalte om den modstand hun har mødt i både Sverige og Somalia, når hun taler om ligestilling og beskyttelse af voldsramte kvinder: “Du skal tro på din ide og du skal kæmpe for den”.
Rapporten er skrevet af seniorforsker Nauja Kleist, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Læs den her.
Hør mere om emnet på et DIIS-seminar om humanitært diasporaengagement i Somalia, 21 juni, 15.00-17.15.
