Black Crow (Siyah Karga)
Instruktør: Tayfur Aydin
Spilletid: 1 time og 38 minutter
Filmen blev vist på Copenhagen Kurdish Film-festivalens sidste dag den 11.3.2018.
Festivalen arrangeres af Forbundet for Kurdiske Studerende og Akademikere (FOKUS-A) i samarbejde med Cinemateket.
Ved den netop afsluttede Kurdish Film Festival i København kunne man blandt andet stifte bekendtskab med Tayfur Aydins kurdiske film Black Crow – en billedlig smuk fortælling om, hvordan fysiske og mentale grænser påvirker mennesker.
I Black Crow møder vi den iranske skuespillerinde Sara (Sebnem Hassanisoughi), der er bosat i Paris og lever et behageligt liv i stærk kontrast til resten af filmen. Efter en aften i byen finder hun et brev i sin opgang med en sindsoprivende besked fra sin far, som hun har mistet kontakten med mange år tidligere. Det bliver begyndelsen på en farlig rejse tilbage til sin fødeby i Iran.
Sara kan ikke rejse ad konventionelle veje. I stedet må hun med hjælp fra den engelsk- og kurdisktalende guide, Yilmaz (Aziz Capkurt) og hans kontakt til lokale kurdiske smuglere i den sydøstlige Hakkari-provins i Tyrkiet vandre gennem bjergene for at nå til Iran.
Foruden det hårde landskab betyder den stærke militærbevogtning på begge sider af grænser også, at ruten må ændres ad flere omgange, hvis Sara skal gøre sig forhåbninger om at nå frem i tide.
Også en filmisk portrættering af livet som kurdisk smugler
Filmen både starter og slutter med fortællingen om den afpillede krage, der en dag beslutter sig for at forlade sin flok. Men jagten på nye græsgange kommer desværre med en pris, og filmen undersøger især, hvordan grænser af både bogstavelig og billedlig karakter påvirker menneskelige relationer.
Den farlige vandring starter i en lille landsby, hvor Sara, hendes guide Yilmaz og hans ven Mehmet Selim gør ophold for en aften. Selvom filmen tager udgangspunkt i Saras personlige historie, er det i lige så høj grad en beskrivelse af et almindeligt liv som kurder i den afsides krog af Tyrkiet.
Mange ernærer sig primært ved at smugle varer som te og tobak over grænsen, da mere traditionelle erhverv som landbrug er noget nær umuligt i den bjergrige region. For de mandlige kurdiske smuglere i filmen, hvem Sara og Yilmaz skal følges med, er der derfor intet ualmindeligt i de efterfølgende dages grænsekrydsning.
Almindeligheden i at skulle krydse en ekstremt militariseret grænse med smuglervarer afspejles især i, hvordan landsbyens indbyggerne forbereder sig til turen.
Vi ser blandt andet en yngre mand fodre sine æsler, mens hans højgravide kone med hænderne hvilende på maven spørger, hvorfor de ikke flytter til en større by. Der kan han jo få et mere sikkert arbejde på en fabrik.
I gaslampens skær er en ældre dame igang med at klargøre maden til sin mands tur. For turen over snetoppede bjerge, igennem dale med pakæsler på slæb, og grænsesoldater på patrulje handler ikke kun om mændene. Det er et familieforetagende, fordi pengene og ressourcerne er knappe.
Smukt filmet, men historien halter
Størstedelen af filmen finder sted på ruten mellem den kurdiske landsby og Saras hjemby. Aydin formår med sine dvælende landsskabsbilleder at portrættere den smukke, men ufremkommelige natur, som det umage selskab skal krydse.
Landskabet bliver derved en essentiel del af fortællingen om et liv i en grænseregion og belyser samtidig, hvordan etnicitet og politisk grænsedragning har en indvirkning på indbyggernes økonomiske situation. Samtidig understreger den lange rejse til fods også Saras kamp for at vende tilbage til den familie, hun forlod som 17-årig.
Det visuelle er dog ikke nok til at bære historien frem, og både Saras motivation for at begive sig ud på denne rejse og de kurdiske smugleres reelle kamp for at sikre en daglig indkomst lider begge under manglen på dialog hele filmen igennem. Det er derfor svært at få en mere intim forståelse for de involverede karakterers liv og for meget forbliver desværre usagt indtil allersidst.
