SUCRE: Onsdag den 21. februar var vejene i Sucre afspærret. Enten af private biler, der var parkeret på tværs, borgere der havde trukket plasticstole ud på vejen og sat sig til rette, eller på anden vis havde blokeret gennemgangen med fysiske ting som reb, sten, grene, bildæk.
Sucres sædvanlige konstante rungen af trafik og tunge luft af bilos var i dagens anledning erstattet af underlig ro og lå nærmest øde hen. Medmindre man blev passeret af én af de mange demonstrationer eller havde fundet vej til ét af protesternes knudepunkt. Det gjorde Globalnyt.
To år tidligere, den 21. februar 2016, stemte bolivianerne om, hvorvidt den siddende præsident kunne genvælges én tredje gang. 51,4 procent stemte nej.
Det er siden blevet en ikonisk dato i Bolivia og fik tilnavnet 21F. Især efter, at seks dommere i november 2017 omstødte stemmeresultatet og gav præsidenten ret til evigt genvalg.
Præsident Evo Morales har siden proklameret, at han stiller op til valg i 2019 – som så vil blive for fjerde gang.
Landsdækkende strejker – for og imod
Toårsdagen for folkeafstemningen affødte demonstrationer, strejker og blokader i protest mod genopstillingen af præsident Evo Morales i samtlige af landets ni departementer.
Alt fra privatpersoner, myndigheder, modstandere, civilsamfundsorganisationer, borgersammenslutninger og nabolag i byerne råbte højt, marcherede og blokerede på systematisk vis de bolivianske veje.
Det lykkedes også regeringen at mobilisere sine støtter i seks departementers hovedsæder – i Cochabamba, Tarija, Potosí, Cobija, La Paz og Sucre. De insisterede på deres side på Morales’ ret til at genopstille i 2019.
Sejrsstemning hos MAS-støtter
Forsamlingen af regeringsstøtter i Sucre mindede mest af alt om en lille festival præget af jubel og sejrsrus. Der var opstillet flere scener, hvorfra hovedpersoner i MAS-partiet (Movimiento al Socialismo, red.) gladelig vinkede og dansede omgivet af blomsterkranse og balloner.
Et band spillede MAS-venlige toner og et væld af forskellige madboder var opstillet til lejligheden. I vinden blafrede en mosaik af flag for MAS – for Bolivia, for diverse nationer og egne, som de fremmødte repræsenterede.
Her var en imponerende koncentration og variation af bowlerhatte, ponchoer, bildækssandaler, plisserede nederdele og lange fletninger fra hele regionen, som er et sjældent syn samlet på ét sted i en større by.
Repræsentanter for den oprindelige landbefolkning var kommet til byen for at støtte op om ”deres præsident”. Der var formodentlig også en del offentlige embedsmænd og ansatte, der på den ene eller anden måde følte sig forpligtet til deltagelse.
Midt i folkemængden, der jublede og flagede for præsident Evo Morales og hans genopstilling i 2019.
Foto: Anne Grue Nielsen
Kilometervis af NEJ
På sin vej igennem byen mødte man ikke bare én, men op til flere marcher og demonstrationer mod præsidenten. Den blev hurtigt tydeligt, at de forsamlede imod overgik antallet af demonstranter for mange gange.
Lydtapetet klingede entydigt og monotont: ”Bolivia sagde NEJ”. På skiltene stod “Demokrati ja, diktatur nej” og ”Respektér min stemme!”.
Den største march nåede over en kilometer i længde og fyldte en gades bredde. Det var en blandet flok af utilfredse borgere, der de sidste måneder har demonstreret – lønarbejdere, fagforeninger, sundhedspersonale, universiteterne, og stor tilstedeværelse af unge og teenagere. Joggingsæt og jakkesæt fra middel- og overklassen, men der var også nogle få andiske fletninger og bowlerhatte imellem.
Politiet slog på NEJ
De største demonstrationer fandt sted i Santa Cruz de la Sierra, Cochabamba og La Paz og de hårdeste politiinterventioner var i Santa Cruz og La Paz, hvor demonstranter blev gasset og flere blev sårer.
Politiet var stærkt til stede, lagde pres og slog hårdt ned – dog kun omkring Nej-demonstrationerne. Dagen derpå kom der kraftig kritik mod politiet fra demonstranter, sociale organisationer og oppositionen.
I Sucre, hvor demonstrationer oftest er mere rolige og mindre aktivistiske og konfrontative end i andre af de større byer, forløb dagen uden voldelige sammenstød hverken mellem demonstranterne eller mellem demonstranter og politi.
Regeringen negligerer og fordømmer protesterne
Evo Morales ignorerede fuldstændig de landdækkende protester, og erklærede i stedet onsdagen som en ubestridelig sejr for MAS over ”den fascistiske og racistiske højrefløj” og kritiserede samtidig de borgere, der protesterede mod ham som værende modstandere af den sociale revolution.
Regeringen har dagen derpå også bagatelliseret onsdagens modstand, og ifølge regeringen protesterede kun 5.500 mennesker landsdækkende. Billeder af kæmpemæssige menneskemængder, der oversvømmede Twitter fortæller dog en anden og langt mere omfattende historie.
Bolivia er splittet. Den bolivianske befolkning er splittet.
Evo Morales blev valgt for første gang i 2005 med overvældende sejr i boliviansk kontekst. Han blev genvalgt i 2009 med 62 procent af stemmerne, igen i 2014 med 61 procent og sidder på nuværende tidspunkt i sin tredje præsidentperiode. Der er valg i 2019.
