SUCRE: ”Man har ikke legaliseret aborten, man har udvidet mulighederne for at tillade en abort. Det er en forbedring, det er ikke hvad man burde gøre for at give kvinder suverænitet over deres krop, men det er et fremskridt.”
Sådan sagde Bolivias vicepræsident, García Linera, efter endeligt at have godkendt artikel 157 om abort i strafferetsplejeloven.
Abort er ikke blevet fuldt frigivet for alle bolivianske kvinder, men afkriminaliseres i særlige situationer.
Ifølge den nye lov er abort ikke længere en strafbar handling, der kan give fængselsstraf, hvis kvinden selv ønsker og anmoder om aborten, hvis den udføres inden for de første otte uger af graviditeten, og såfremt kvinden enten er mor til tre eller flere børn eller er studerende.
Det er heller ikke længere en forbrydelse at få en abort på ethvert tidspunkt under graviditeten, hvis ”graviditeten udgøre en nuværende eller fremtidig risiko for den generelle sundhed for den gravide kvinde”, hvis ”der registreres misdannelser uforenelige med liv i fostret”, hvis ”graviditet er et resultat af voldtægt eller incest”, hvis den gravide er ansvarlig for ældre eller voksne med handicap eller mindreårige søskende, eller hvis den gravide er barn eller teenager.
Desuden tilføjes det, at det offentlige sundhedssystem fremover skal informere om mulighederne for abort, ikke må modsætte sig eller fordømme abort og skal understøtte loven. Indtil nu var abort udelukkende tilladt i tilfælde af voldtægt, og hvis moderens helbred var i fare.
Politisk tovtrækkeri
Loven gennemføres efter et års politisk tovtrækkeri omkring lovtekstens formulering og omfang.
I første udkast begrundedes aborten med socioøkonomiske argumenter, idet forslaget kun muliggjorde abort én gang og kun hvis den gravide kvinde var studerende, mor af tre eller flere børn eller levede i ekstrem fattigdom eller på gaden.
Forslaget blev kritiseret for at være utilstrækkeligt og udelukkende som en maskeret socioøkonomisk mekanisme til kontrol af befolkningstilvæksten.
Det affødte yderligere en diskussion om forskelsbehandling på kvinder og klasse i et boliviansk samfund præget af stor socioøkonomisk ulighed. Diskussionen om fuld fri abort blev hurtigt fejet af bordet som en politisk umulighed.
Hadefulde, moralske debatter
Moralske debatter i en hård og hadefuld tone har floreret på de sociale medier, i tv og radio. Kritikere – der inkluderer både dele af oppositionen og regeringen – har med hård patriarkalsk og direkte kvindefjendsk retorik fordømt det. Senator for oppositionspartiet, Unidad Nacional (National Enhed, red.), Arturo Murillo, sagde for eksempel i senatet under en høring af forslaget:
“Dræb de kvinder, der siger, at de har ret til at gøre, hvad de vil med deres krop (…) Lad dem begå selvmord! (…) De er selv ansvarlige for at blive gravid.”
Abortdebatten i Bolivia er fortsat rødglødende og trækker tråde til religion, moral, menneskerettigheder, reproduktiv sundhed og feministisk kamp mod et patriarkalsk samfund, hvor vold mod kvinder er udbredt.
Kirken: Et attentat mod familien
Mange tusind bolivianerne har været i gaderne for at vise deres sympati eller modstand mod forslaget.
Katolske, evangeliske, og kristne kirker protesterede i tusindevis sammen med universitetsstuderende, børn, unge og civile under fanerne: “Bolivia siger nej til abort”, “JA til liv, NEJ til døden!” og ”Mor, tag ikke mit liv, mit liv er i dine hænder”. Religiøse grupperinger kalder det et attentat mod familien som enhed, og der blev også igangsat underskriftindsamlinger for at kræve beskyttelse af det ufødte barn.
Organisationen mod abort, Plataforma por la Vida y la Familia (Platform for livet og familien, red.) gik i sultestrejke i en opslået teltlejr foran én af hovedstadens kirker og i andre departementer, og krævede, at præsidenten nedlagde veto mod forslaget efter senatets godkendelse. Dog uden held.
Kvindebevægelsen kræver fri abort
Feministiske grupper advokerede i stedet for fuld og ubegrænset afkriminalisering af abort fri for alle kvinder uanset alder og klasse og forsøgte, at gøre det til et spørgsmål om social retfærdighed og kvinders rettighed til sundhed og selvbestemmelse.
Den aktivistiske, feministiske bevægelse, Mujeres Creando (Skabende kvinder, red.), lavede tidligere på året en opsigtvækkende aktion.
De troppede op foran den katolske domkirke klods op af præsidentpaladset i La Paz klædt ud som nonner med skilte med påskriften: ”Hykleriske kirke. Kælderene med hemmelige aborter i dine klostre er fulde” med henvisning til offentlige hemmelighed omkring fundene af baby-lig i flere af landets kirkers underjordiske gange og kældre. Alt imens råbte de: ”Suverænitet i mit land og i min krop!”.
Aktionens formål var at fordømme den katolske kirke, der modsætter sig afkriminalisering af abort, sagde de til Radioen Erbol.
En hverdag af illegale aborter
”Det skønnes, at der foretages 200 illegale aborter hver eneste dag i Bolivia,” udtalte Bolivias sundhedsminister, Ariana Campero til Bolivias informationsagentur, ABI.
At abort betragtedes som kriminelt og kunne føre til fængselsstraf, har dog ikke forhindret kvinder i at abortere. IPAS Bolivia, en ikke-statslig organisation, der blandt andet arbejder for at udvide adgangen til abort i flere lande, anslår, at der årligt foretages ca. 40.000 til 60.000 aborter udført i skjul, under usikre forhold og uden kontrol og opsyn.
Aborter foretages hemmeligt på illegale klinikker og bliver ikke nødvendigvis udført af læger eller tilstrækkeligt uddannet personale eller med tilstrækkeligt udstyr.
En anden benyttet metode er indtag af urter, eller plante-ekstrakter som kan fremprovokere blødninger i underlivet og resultere i abort, men som kan have alvorlige bivirkninger som eksempelvis varige hjerneskader og dødelig forblødning.
Størstedelen af de illegale aborter forårsager sundhedskomplikationer for kvinderne, siger både IPAS Bolivia og det bolivianske sundhedsministerium.
115 kvinder opsøger hospital hver dag på grund af komplikationer relateret til dårligt udførte illegale aborter eller overforbrug af p-piller indtaget uden recept, ifølge statistikker fra den sidste befolkningscensus.
Selvmord kan være en sidste udvej for især unge piger. Et boliviansk studie af kvindedødelighed viser, at den mest hyppige dødsårsag for enlige unge kvinder, der bliver gravide, er selvmord.
Abort er tredjestørste dødsårsag
“At (aborter) foretages illegalt i hemmelighed har en negativ indvirkning på kvinders sundhed og gør abort den tredjestørste årsag til mødres dødelighed i landet med 13 procent,” sagde præsident Evo Morales til CNN. I visse byer er den primære dødsårsag.
Mødredødeligheden i Bolivia er én af de højeste i Latinamerika med 160 dødsfald pr. 100.000 levendefødte kvinder, viser tal fra det Nationale studie for Mødredødelighed fra 2011, hvilket er dobbelt så højt som i de omkringliggende lande.
Ifølge tal fra UNFPA, blev der i 2013 registreret 90.000 teenagegraviditeter, hvilket svarer til 246 per dag og 10 hver time. Ifølge sundhedsministeriet, bliver 246 teenagere dagligt gravide uønsket. Én af årsagerne hertil er voldtægt – i gennemsnit er tre kvinder og to piger dagligt offer for voldtægt.
Omkring status på abort i Bolivia skrev dagbladet Pagina Siete i sin leder: ”Vi er stadig langt fra at have fri abort i Bolivia” og ”Dem, der dør, er dem, der ikke har penge til at betale for værdig pleje, og nogle læger og hemmelige sundhedscentre (som ikke er særlig hemmelige, fordi de eksisterer i fuldt dagslys i alle byer) bliver beriget og tjener fedt på forbuddet, mens ingen tager sig af dem, der får foretaget en abort, og meget mindre redde dem fra stigmatisering, fordømmelse og fængsel.”
Abortrekord i Latinamerika
I årene 2010-2014 var verdens højeste årlige abortprocent at finde i Caribien, anslået til 59 aborter pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder. Direkte efterfulgt af Sydamerika, med 48.
Den globale abortprocent beregnes til 35 aborter pr. 1.000 kvinder, den er helt nede på henholdsvis 16 og 18 i Vest- og Nordeuropa og er generelt betydeligt højere i udviklingslande.
Mellem 2010-2014 anslås det, at der årligt blev foretaget 6,5 millioner provokerede aborter i Latinamerika og Caribien, en stigning fra 4,4 millioner i årene 1990-1994. Dette viser tal fra WHO og forskningsinstituttet for seksuel og reproduktiv sundhed, Guttmacher Institute.
Dette til trods for, at meget få kvinder i Latinamerika har adgang til fri abort. Komplikationer som følge af illegale aborter under usikre, ukontrollerede forhold er hyppigt forekomne i udviklingslande, og usikker abort er skyld i 8-18 procent af mødres dødsfald på verdensplan. Det har både store personlige og sundhedsmæssige konsekvenser for kvinden, men er samtidig en stor økonomiske udfordring for de nationale sundhedsvæsner og pårørende.
Restriktive abortlove
Mere end 97 procent af kvinder i den fødedygtige alder i Latinamerika og Caribien bor i lande, hvor abort er begrænset eller helt forbudt. I seks lande er abort ulovligt uden undtagelse og i visse tilfælde straffes ufrivillig abort og dødfødsel med hård fængselsstraf.
De seks er Den Dominikanske Republik, El Salvador, Haiti, Honduras, Nicaragua og Surinam.
I størstedelen af regionens lande er en abort stærkt begrænset og kun lovligt begrundet, hvis graviditeten er til fare for kvindens liv og aborten kan redde hende. Dette er tilfælde i for eksempel Brasilien og Chile.
Andre steder kan en abort begrundes, hvis graviditeten er til fare for kvindens nuværende eller fremtidige fysiske eller mentale helbred. Andre steder igen tilføjes også socioøkonomiske årsager som fattigdom og antallet af børn under ens varetægt.
Der er fri abort uden restriktioner i Cuba, Uruguay, Puerto Rico og Guyana, hvilket svarer til at færre end 3 procent af regionens kvinder bor i lande, hvor abort er fuldt lovligt.
Der er altså ingen sammenhæng mellem restriktive abortlove og lavere abortrater. En del af forklaringen på udbredelsen af abort i lande med restriktive abortlove kan ifølge WHO være svær adgang til prævention og uopfyldte behov for sikker prævention.
Kvinder i Bolivia har dermed ikke lige så vidtrækkende muligheder for kontrol over deres egen krop som for eksempel cubanske eller danske kvinder, men flere end de fleste i Latinamerika. Hvis det bolivianske lovforslag implementeres effektivt i sundhedssystemet vil det højst sandsynligt forbedre kvinders sundhedsrettigheder betydeligt.
