På trods af sin manglende internationale anerkendelse har Somaliland netop afholdt sit tredje præsidentvalg. Historisk set har valgene i Somaliland overordnet set været fredelige, hvilket også er tilfældet denne gang.
Valgdagen, som blev afholdt d. 13 November 2017, var præget af ro, entusiasme og et tæt løb mellem det siddende regeringsparti, Kulmiye, og oppositionspartiet Waddani der endte med hhv 55.19% og 40.73% af stemmerne.
Det forventes, at Somalilands præsidentvalg viser sig at blive et af de dyreste i Afrika. Dette skyldes bl.a. et kæmpe pres på kandidaterne til at bruge store mængder ressourcer på kampagner fordi præsidentvalget er præget af et “winner-takes-all” princip. Dvs. at det vindende parti både får præsidentposten og retten til at vælge hvem der kommer til at besidde alle ministerposterne.
Dette bliver ikke mindre vigtigt i et land hvor klan tilhør og politik er intimt forbundet.
Kampagne og hjælpearbejde går hånd i hånd
Kandidaterne gik også all-in i under valgkampen, hvor de gennemførte en strategisk sammenblanding af valgkampagner og klassisk nødhjælpsarbejde i form af fødevare distribuering og donationer til internt fordrevne, børnehjem og hospitaler.
Hospitaler, børnehjem og de voksende uformelle flygtningelejre har dermed spillet en afgørende rolle i mobiliseringen af stemmer i Somaliland. Partierne har sat ind med alt hvad de havde af donationer, frivillige aktiviteter, og merchandise, der kunne få vælgerne til at forbinde partiets farver med økonomisk overskud og velgørenhedsarbejde.
Samtidig har partierne forsøgt at tiltrække de unge vælgere ved at sponsorere kampagnemateriale, politiske forsamlingshuse og fester, som specielt de unge brugte at socialisere og deltage i det politiske kampagnearbejde.
Kulmiye tilhængere danser til en politisk forsamling.
Foto: Amanda M Rasmussen
#Somalilandvotes og folkelig opbakning til fair valg førelse
Valget i Somaliland har især været kendetegnet ved den folkelige opbakning lokalt, og den store interesse fra diasporaen, som ivrigt har gjort brug af bla. hashtagget #Somalilandvotes til at diskutere politik på diverse online platforme.
Både lokalt og hos diasporaen har tonen især været præget af ønsket om et fair, fredeligt og demokratisk præsidentvalg, som kunne kaste et positivt lys over Somaliland. En væsentlig grund har været ønsket om at vise omverdenen, at Somaliland adskiller sig markant fra sin moderstat, hvor præsidentvalget i begyndelsen af 2017 virkede uigennemsigtigt.
Festlige valgkampagne og frivillighedskultur
I Hargeisa – hovedstaden i Somaliland – satte valgkampen nærmest byen i en positiv form for undtagelsestilstand fra det normale liv. I tre uger har de forskellige partier, Kulmiye, Waddani og UCID, skiftedes til at at holde politiske forsamlinger og natlige fester.
Foruden at deltage politisk så brugte de unge frivillige også valgkampagnen til at bøje nogle af de normalt strenge sociale regler, som f.eks. adskiller mænd og kvinder. Samtidigt så var flere af de unge frivillige håbefulde om at få erfaringer, som de kan bruge til at få job i fremtiden. Noget, som betyder meget for de unge, som typisk er hårdest ramt af den enormt høje arbejdsløshed der præger Somaliland.
Waddani tilhænger klædt fra top til tå i orange kører i kampagnebil.
Foto: Amanda M Rasmussen
Rygter om valgfusk har medført uro
Som et nærmest obligatorisk indspark i valgkampen har der floreret rygter og anklager om valgfusk. Rygterne resulterede i optøjer i både Hargeysa og Burco, hvor syv personer omkom.
Der kan næppe herske tvivl om, at der på selve valgdagen forekom en række proceduremæssige småfejl, men den hovedansvarlige for den internationale valgobservation, Michael Walls, konkluderer, at der ikke forekom uregelmæssigheder i en sådan grad, at det kunne underminere integriteten af selve valgprocessen.
Dette stemmer også overens med den generelle opfattelse i Somaliland af valgforløbet: Endnu et vellykket og fredeligt kapitel er blevet tilføjet til Somalilands historie.
Den danske indblanding
Fra officiel side har Danmark og Somaliland et komplekst forhold. Selvom danske bistandsmidler i stigende grad bidrager til projekter i Somaliland, og DANIDA har været fysisk repræsenteret i Hargeysa siden 2012, kan man fra dansk side ikke anerkende Somaliland som selvstændig stat.
Dette er en opgave der ligger i somaliernes egne hænder.
Men valget i Somaliland har alligevel været forbi danske hjerner. Præsidentvalget var nemlig det første i verden, hvor man brugte den såkaldte iris-teknologi, der scanner vælgernes øjne, og derefter udskriver et valgkort med billede-ID. Det er den danske IT-virksomhed, Atea, der står bag teknologien, der havde til formål at eliminere en del af den svindel, der potentielt kan være med til at så tvivl om det endelige valgresultat.
Den nye teknologi indikerer store muligheder for fremtidige præsidentvalg i lande, hvor man ikke automatisk bliver registreret ved fødslen. Og måske er det netop disse foranstaltninger, der har tilladt at valget i et af Afrikas mest turbulente regioner har kunnet gå forholdsmæssigt ubemærket hen i de danske medier.
Der er kommet en ny præsident i Somaliland, og det bliver spændende at se hvordan Muse Behi Abdi kommer til at løfte opgaven. Indtil videre har han levet op til sit løfte om at føre en fredelig og fair valgkamp.
Han står nu overfor en enorm opgave, hvor han skal føre sin befolkning gennem den igangværende fødevarekrise, han skal tage stilling til den enorme kløft mellem rig og fattig, og så skal han fortsætte processen med opbygning af legitimitet blandt befolkningen i den østlige del, der grænser op til Puntland, som ikke anerkender Somalilands selvstændighed.
Samtidigt skal han også samle befolkningen efter valget. For i et ethvert præsidentvalg er der også tabere. Tilbage står partierne UCID og Waddani, hvor den sidstnævnte har involveret store dele af diasporaen, og ført valgkamp i hele verden. Skuffelsen er tydelig blandt både UCIDs og Waddanis tilhængere, men anerkendelsen af deres nederlag udgør en vigtig, demokratisk milepæl i regionens historie.
Toke Møldrup Wolff er Ph.D.-studerende ved Centre of African Studies på Københavns Universitet. Amanda Møller Ramussen arbejder pt. med det sociale liv og frivillighedskulturen under præsidentvalget. Normalt arbejder hun med udviklings- og fiskerisektoren i Somaliland. Begge var valgobservatører under præsidentvalget i Somaliland i november 2017.
