”Indianerne kæmper for deres jord, fra Imperatriz kommer deres krigsråb: Red det grønne fra Xingu”.
Sådan lyder begyndelsen af omkvædet fra sambaskolen Imperatriz Leopoldinenses sang til årets karneval i Rio de Janeiro. Imperatriz’ tema ”Xingu – råbet der kommer fra skoven” er en hyldest til de oprindelige folk i Brasilien og henviser direkte til de folk, der bor i parken Xingu i Amazonas i det nordlige Brasilien. Men det er også en kritik.
En kritik af den ikke-bæredygtige udnyttelse af regnskoven og af den omstridte dæmning Belo Monte, der ligger i det centrale Brasilien, og hvis konstruktion har store konsekvenser for lokalbefolkningen og miljøet.
På den måde handler sambaskolens optræden ikke kun om farverige kostumer og fængende sambarytmer. I stedet tager den åbenlyst stilling til nogle af de sociale og miljømæssige problemer, landets oprindelige folk står overfor. Men reaktionerne på temaet har været stærke; særligt fra de interesseorganisationer, der lobbyer for landbrugssektoren.
Kostume-kontrovers
Hvert år vælger Rios sambaskoler et tema for deres optræden. Temaerne omsættes til en kendingssang, store vogne og et væld af kostumer, og i år har særligt ét kostume i Imperatriz’ parade vakt landbrugssektorens vrede.
Kostumet forestiller en bonde, der med et dødningehoved på brystet er i færd med at sprøjte pesticider. Flere af landbrugets interesseorganisationer har kritiseret netop dette kostume for at være en utilsløret kritik af den brasilianske landbrugsindustri. Federação da Agricultura e Pecuário de Goías, en af de organisationer, der har udtalt sig på vegne af landbruget, siger til mediet UOL notícias:
“Det er uacceptabelt, forældet og ikke bæredygtigt, at landbrugsindustrien bliver gjort til ’miljøets, naturens og befolkningens skurk’ af sambaskolen Imperatriz”.
Selv udtaler idémanden bag Imperatriz’ tema, Cahê Rodrigues, at det aldrig har været intentionen med kostumet at angribe landbrugsindustrien. Formålet har været at sætte fokus på misbruget af pesticider og på de konsekvenser, det har, når det dræber fiskene, forurener floderne og dermed skader alle brasilianere, indianere eller ej.
”Det er et miljømæssigt spørgsmål og ikke forbundet med landbrugsindustrien. Vi vil ikke pege fingre af nogen,” siger Rodrigues til UOL notícias.
Det smukke monster
En anden kontrovers i Imperatriz’ karnevalsoptog er et uddrag af teksten til deres temasang. Strofen lyder: ”Det smukke monster røver jorden fra sine børn, ødelægger regnskoven og tørrer floderne ud."
På portugisisk hedder det smukke monster ”belo monstro”, og det er et kælenavn for – eller en analogi over – dæmningen Belo Monte. Opførelsen af dæmningen medfører store miljømæssige ændringer og forandrer dermed livsbetingelserne for de oprindelige folk i området, primært i Xingu-parken. Mange vil måske have set høvdingen Raoni Metuktire fra Kayapó-folket, der med sin karakteristiske læbeplade flere gange har været i Europa for at tale de oprindelige folks sag.
Kayapóerne er bare én af de befolkningsgrupper, der mærker konsekvenserne af Belo Monte. Også her føler landbrugssektoren sig ramt – og det selvom Imperatriz udtaler, at referencen går på de negativer konsekvenser, konstruktionen af dæmningen har for miljøet og indianerne, og ikke er ment som en direkte henvisning til landbruget.
Raoni Metuktire fra Kayapó-folket har protesteret højlyst mod Belo Monte-dæmningen, der vil ødelægge det område, hans folk lever i.
Foto: Geraldo Magela/Agência Senado - Wikimedia Commons.
Landbrug og samba – to sider af samme sag?
Et sidste aspekt i diskussionen handler om sambaskolernes rolle, og hvilke temaer der kan eller ikke kan tages op til karnevallet.
Landbrugsorganisationerne peger på, at Brasilien som sambaens land bliver opretholdt af landbruget og argumenterer for, at landbruget har skabt grundlaget for masser af arbejdspladser og indkomstmuligheder, og at Imperatriz med sit valg af tema viser en stor mangel på viden om landets historie.
ABCZ, en af de store interesseorganisationer for landbruget, har udtalt til Carta Capital, at ”…det er uacceptabelt, at den største brasilianske folkefest, som vi beundrer og respekterer, skal være scene for et sensationsshow og for ubegrundede angreb fra sambaskolen Imperatriz Leopoldinense.” ABCZs pointe er, at samba og landbrug, som to vigtige elementer i landet Brasilien, ikke indbyrdes bør bekrige hinanden.
Selv siger Imperatriz, at sambaskolens tema allerede er verdenskendt og dermed i princippet ikke fortæller noget nyt. Sambaskolen mener derimod, at landbruget udnytter den politiske situation i landet til at kritisere og true dem, der går imod deres interesser.
Det er muligt, at landbrugindustriens egen markante reaktion på sagen har været med til at fremhæve en kritik, der før lå som et mere skjult lag i temaet om Xingu. Nu har den selv været med til at synliggøre debatten og gøre den til symbol på mere end et sambaoptog.
Og Imperatriz holdt fast. Da sambaskolen natten mellem d.26. og 27. februar gik sit optog, var kostumet ”Bønder og pesticider” sammen med selveste indianerhøvdingen Raoni Metuktire en del af paraden.
