CANCÙN: “Nej”, siger Elizabeth Maruma Mrema fra FN’s Miljøprogram (UNEP) og ler, da jeg spørger hende, om hun tror, at målene for den globale naturtilstand i 2020 vil blive opfyldt.
Det er der ikke rigtigt andre delegerede ved forhandlingerne om biodiversitet i Cancún (COP13), der vil nævne.
Den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 mål for naturen, Aichi-målene, blev vedtaget i 2010 og rækker over det årti, som FN har udnævnt til at være “Årtiet for biodiversitet”.
Nogle mål vil blive opfyldt, med andre er der fremgang, men naturområder bliver stadig ødelagt og minimeret, mens flere dyrearter bliver udryddet. Det går den forkerte vej med disse helt centrale punkter trods løfterne fra 2010.
Det viser stort set alle undersøgelser og opgørelser, herunder den officielle Global Biodiversity Outlook.
Alligevel er de fleste enige om, at planen har haft en positiv effekt.
“Excellent”, siger Humberto Delgado Rosa fra EU-delegationen om Aichi-planen.
Han understreger, at der er flere punkter i strategien, der har været til stor gavn for det globale plante- og dyreliv.
Fuldt fokus på Aichi-målene
“Der har været forbedringer, herunder med marinære og beskyttede landområder. Vi bør ikke sige, at Aichi-målene ikke vil blive nået, fordi det kan ende med at blive en selvopfyldende profeti og så kommer vi til 2020, mens vi stadig taber biodiversitet”, fortæller EU-diplomaten til Globalnyt.
Derfor er det fulde fokus på opfyldelse af Aichi-målene i 2020 – om tre år, eller 4, som det normalt hedder ved forhandlingerne i Cancún. Og der bliver ikke talt om det meget sandsynlige udfald: at kun et fåtal bliver opfyldt til tiden.
Forhandlerne vil ikke fjerne fokus fra arbejdet med målene. De må ikke blive opgivet, synes logikken at være.
Dette betyder også, at forhandlerne endnu ikke vil tale om, hvad der skal ske, når målene ikke længere er gældende fra 2020, forklarer Elizabeth Maruma Mrema.
Diskussionerne om den videre internationale vision for biodiversitet efter 2020 skal efter planen starte ved næste konference i 2018, som Egypten netop er blevet tildelt værtsskabet for.
Kina skal afholde den store, afgørende konference i 2020, hvor vi kan forvente en ny plan, som sandsynligvis bliver opkaldt efter den kinesiske hovedstad, hvor naturdiskussionerne efter planen skal foregå.
FN’s verdensmål
Den nye strategi kunne blive en ny ti-årsplan med udløb i 2030. Det ville i så fald være sammenfaldende med fristen for opnåelse af FN’s verdensmål, der blev vedtaget i 2015.
Disse globale mål for bæredygtig udvikling rummer nemlig mange hensyn til natur og biodiversitet.
“Da forhandlerne skulle blive enige om FN’s verdensmål, vidste de godt, at AIchi-målene ikke ville blive opfyldt”, fortæller Elizabeth Maruma Mrema til Globalnyt.
“Hvis alle nationerne vidste, at Aichi-målene ville blive opfyldt i 2020, ville de ikke have så stort fokus på biodiversitet”, fortsætter hun.
Mål nummer 14 og 15 handler om at bevare en mangfoldig natur i oceanerne (14) og på land (15). Der er tillige en del af de andre mål, som rummer naturhensyn.
Elizabeth Maruma Mrema nævner netop, at det ikke er muligt at løse problemerne med det globale naturtab, hvis ikke man tænker på mange af de andre globale udfordringer.
Det er netop udgangspunktet med de 17 globale mål, der blev vedtaget af nationerne under FN i september 2015. Her er mål om bekæmpelse af fattigdom og sult vævet sammen med andre om klimaforandringer og miljøbeskyttelse.
I en erklæring ved det forrige topmøde om den globale natur sendte miljøministrene et budskab til de parrallele forhandlinger om 2030-strategien med de nye globale mål om at inkludere hensynet til natur og biodiversitet i strategien.
EU er kommet et stykke
Humberto Delgado Rosa nævner ligeledes det positive i, at en del af Aichi-målene direkte blev inkluderet i FN’s verdensmål.
Repræsentanten fra EU-kommissionens generaldirektorat for miljø anerkender samtidigt, at EU heller ikke har oplevet den ønskede fremgang med alle de 20 naturmål.
“Men vi er ikke kommet afsted med ingenting. Vi har opnået en del i EU”, forklarer han.
Han nævner som eksempler fremgang i arbejdet for bæredygtigt fiskeri og grønne tiltag i EUs landbrugsstrategi, kendt som Common Agricultural Policy.
Han nævner ligeledes, at EU har formået at øge støtten til den globale natur. I 2014 lovede de rige lande at fordoble støtten til de fattige landes naturindsats ud fra et årligt gennemsnit af pengestrømmen fra 2006-2010.
“Vi ved, at vi har et særligt ansvar. Vi er en af de rigeste grupper af lande i verden. Hvis det er vanskeligt for os at opfylde målene, vil det være særdeles besværligt for udviklingslandene”, fortæller han.
Der vil ifølge EU-forhandleren være en ny mulighed for at øge indsatsen i 2018, når EU skal kigge på de langsigtede budgetter under mekanismen Multiannual Financial Framework.
Mainstreaming
Et af de forslag, der er på bordet for at få mere fart i processen med at opfylde naturløfterne ved enden af dette årti er at involvere flere sektorer og ministerier.
Mainstreaming, taler man om, og de mexicanske værter har valgt at lade dette begreb være hovedtema for COP13.
“Miljøministre er meget svage, og miljøministerier får ikke store budgetter. Derfor kæmper de en hård kamp”, siger Elizabeth Maruma Mrema.
Hun understreger, at det kan være en gevaldig støtte, hvis andre minister får øjnene op for vigtigheden af biodiversitet, fordi udfordringen er for kompliceret til at overlade til verdens miljøansvarlige.
“Vi har talt med os selv”, erklærer FN-diplomaten
“Hvis man går til ministre for landbrug og siger, at dette handler om fødevaresikkerhed, eller hvis man går til ministre for turisme og siger, at dette er et spørgsmål om indtægter fra turister, der vil opleve naturen kan man nå meget længere”, fortsætter hun.
Verdens miljøministre var samlet i Cancún lige inden den officielle åbning af COP13, og her vedtog de den såkaldte “Cancún-erklæring” med løfter om at arbejde for at lade hensyn til biodiversitet indgå i andre sektorer.
Der er til gengæld ikke de store konkrete forpligtelser i dokumentet. Alligevel er det et meget positivt signal og et fint arbejde af værtsnationen, mener Elizabeth Maruma Mrema.
“Mexico har startet indsatsen og taget initiativet. De har præsidentskabet for forhandlingerne om biodiversitet de næste 2 år, og her kan de få idéen om mainstreaming ind i mange andre processer”, lyder det fra den erfarne FN-diplomat.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
