Om skribenterne
Said Hussein er generalsekretær i Somali Diaspora Organisation, samt medstifter og bestyrerlsesmedlem i FairFishing, Somaliland.
Knud Vilby er journalist, forfatter og ligeledes medstifter og bestyrelsesmedlem i FairFishing. Han er tillige blogger på Globalnyt.
”Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Somalia”, står der i Udenrigsministeriets nyeste rejsevejledning for Somalia.
Den siger, at selv om sikkerhedssituationen varierer i forskellige dele af landet, er der ”krigslignende tilstande i og omkring hovedstaden Mogadishu”, og ”Somalia har længe været et land uden et fungerende regeringsapparat hvor forskellige fraktioner i de interne konflikter opererer som lokale myndigheder uden respekt for menneskeliv, lov og orden.”
Danskere i Somalia er blevet ringet op og bedt om at forlade landet af sikkerhedsgrunde.
Men i begyndelsen af september modtog omkring 1200 somaliere med midlertidig opholdstilladelse i Danmark et brev fra Udlændingestyrelsen, hvori de fik at vide, at den generelle situation i Somalia er forbedret i en sådan grad, at man nu overvejer at fratage dem deres opholdstilladelse, fordi de muligvis ikke længere har behov for beskyttelse.
”Væsentlige ændringer af de generelle forhold i dit hjemland”
Formuleringen i et af brevene fra Udlændingestyrelsen er, at ”Det følger af Flygtningenævnets praksis i asylsager siden ultimo april 2016, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Somalia, selv i al-Shabaab kontrollerede områder, ikke længere er af en sådan alvorlig karakter, at somaliere med deres blotte tilstedeværelse i landet risikerer forfølgelse og overgreb, som omfattet i udlændingelovens § 7, stk. 3.
Den ændrede praksis i Flygtningenævnet betyder, at Udlændingestyrelsen vurderer, at der er sket sådanne væsentlige ændringer af de generelle forhold i dit hjemland, som kan have betydning for om din opholdstilladelse skal inddrages.”
De 1200 brevmodtagere fik 3 uger til at sende eventuelle bemærkninger, hvis de hver især individuelt mente at have oplysninger om forhold, der gør, at de ”på trods af den generelle situation i Somalia, konkret og individuelt risikerer forfølgelse og overgreb ved en tilbagevenden til Somalia”.
Udlændingestyrelsen vil så tage bemærkningerne med i vurderingen af om opholdstilladelsen i Danmark skal inddrages.
Udenrigsministeriets seneste rejsevejledning er fra juni i år, og altså 2 måneder nyere end de Flygtningenævnsafgørelser fra april som udlændingestyrelsen henviser til.
Flygtninge skal rejse hjem når faren er overstået
Der kan ikke være uenighed om, at en af forudsætningerne, for at et land kan føre en humanitær flygtningepolitik, er, at flygtninge, der får midlertidig beskyttelse, rejser tilbage, når den risiko, de flygtede fra, ikke længere eksisterer.
Men Udlændingestyrelsens nye praksis bygger reelt på uhyre spinkle og ofte modstridende vurderinger af situationen i Somalia.
Det fremgår således direkte af de svar, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt til folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.
Udgangspunktet er, at den danske regering i sin praksis gerne vil undgå at komme i konflikt med den europæiske menneskerettighedskonvention, og de internationale forpligtelser, konventionen pålægger Danmark.
Og det fremgår af ministeriets brev 31. oktober, at et flertal af flygtningenævnets medlemmer i sager den 15. august og 14. september i år har stadfæstet Udlændingestyrelses afgørelser (om at nægte at forlænge opholdstilladelser) med blandt andet henvisning til, at de generelle forhold i den pågældende del af Somalia er forbedret, og at en udsendelse dertil ikke længere vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”
Tilbage i 2011 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom, der i en konkret sag fastslog, at der ikke kunne ske tilbagesendelse til Somalia.
Men vurderingen er altså, at der siden 2011 er sket betydelige forbedringer i den almindelige situation.
Formuleringerne i ministerens brev er imidlertid afslørende. Det refereres, at nævnet i sine afgørelser dels har henvist til de forbedrede forhold, dels til at ”de ændrede forhold ikke findes at være af helt midlertidig karakter”, og at en udsendelse derfor ikke længere vil krænke menneskeretskonventionen.
Man kan i høj grad diskutere, hvordan man kan basere en ændret praksis på et begreb som at ændrede forhold ikke er af helt midlertidig karakter.
Men spørgsmålet er om der er sket ændringer, som også er forbedringer.
Situationen ændrer sig hele tiden
Somalia er stort, og situationen er forskellig ikke blot i forskellige dele af landet, men også fra uge til uge og nogle gange fra dag til dag.
Det nævnes også i Inger Støjbergs brev, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en dom fra september 2015 siger, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu ”fortsat er alvorlig og skrøbelig.
De tilgængelige kilder indikerer dog ikke, at situationen er blevet forværret siden september 2013.” her tales ikke om forbedringer, men om at det ikke er blevet værre.
Det nævnes også i ministerens brev, at Somalias hovedstad i dag er en ”befriet by”, men tilføjes dog at Mogadishu stadig er en farlig by. Bevægelsen al-Shabaab retter ”deres angreb og overgreb mod profilerede personer, herunder personer med tilknytning til myndighederne, de internationale styrker, internationale organisationer mv.
Det fremgår dog også, at selvom civile ikke direkte bliver angrebet af al-Shabaab, bliver civile ofte slået ihjel som konsekvens af al-Shabaabs angreb.
Al-Shabaab er til stede lige uden for byerne, herunder Mogadishu, hvorfra de primært om natten infiltrerer byerne”.
Og så tilføjes det at ”den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu er dog forværret siden 2015, og al-Shabaab, der nu udfører flere angreb mod store byer, udfører i stigende grad sine angreb mod civile mål”.
Det er således i modstrid med menneskerettighedsdomstolens vurdering fra sidste år, og viser hvor modsætningsfulde analyserne er.
Mens standardbrevet til 1200 somaliere i Danmark således baseres på et skøn om en generelt forbedret sikkerhedssituation, viser de konkrete vurderinger at sikkerhedssituationen er meget ustabil.
Det går frem, og det går tilbage.
Generelt er det måske ikke blevet værre, eller er det?
Men er det blevet bedre?
Med valget kommer usikkerheden
I dag har vi november 2016, og Somalia står overfor et valg, hvis afholdelse blandt andet støttes økonomisk af Danmark.
Men mens meget andet er usikkert, er det næsten 100 procent sikkert, at sikkerhedssituationen forværres i den kommende tid, når et skrøbeligt og usikkert fattigt land med en stærk og terroristisk oprørsbevægelse, al-Shabaab, går til valg.
Den skrøbelige regering og de internationale donorer vil gerne vise, at demokratiet er på vej frem. Al-Shabaab har derfor behov for at demonstrere, at Somalia regering hverken er legitim eller i kontrol med situationen.
Derfor forventer de fleste en forværring af sikkerhedssituationen, i hvert fald indtil valget er afholdt i 2017.
Alt er med andre ord – som det også fremgår af Inger Støjbergs brev – voldsomt usikkert, og det kan blive værre i de kommende måneder.
Det rejser en række alvorlige spørgsmål om grundlaget for Udlændingestyrelsens nye vurdering, både i forhold til sikkerhedssituationen i Somalia og dansk udviklingspolitik, samt i forhold til bestræbelserne på at skabe integration i Danmark.
- Vurderinger, der har ligget til grund for konkrete individuelle Flygtningenævnsafgørelser, tillægges i Udlændingestyrelsen større værdi end Udenrigsministeriets langt mere aktuelle sikkerhedsvurdering og rejsevejledning.
Selv om Udenrigsministeriet understreger, at risici i Somalia er særligt høje for vesterlændinge, frarådes alle rejser, og beskrivelsen giver ingen tvivl om, at situationen store dele af landet er meget alvorlig.
Netop i disse uger er sikkerhedssituationen forværret, blandt andet fordi Al-Shabaab vil forsøge at genere det kommende valg.
Danskere er blevet ringet op og bedt om at forlade landet. Alligevel skriver Udlændingestyrelsen om en generelt forbedret sikkerhedssituation.
- Selv om Al-Shabaab ikke kontrollerer Mogadishu, er der uro og en forværret sikkerhedssituation i store dele af landet. Det fortæller alle internationale rapporter.
Og reelt aner danske myndigheder ikke, hvad der sker med de mennesker, der i denne situation sendes tilbage. Der er voldsomme risici. Det handler helt bogstaveligt om liv og død.
- Det er efter vores opfattelse uhørt, at enkelte konkrete og individuelle afgørelser i Flygtningenævnet gøres til det administrative og politiske retsgrundlag, for noget der ligner en kollektiv tilgang til en meget stor gruppe somaliske flygtninge med vidt forskellig baggrund, heriblandt nogle meget velintegrerede.
Danmark bliver med den ændrede praksis en negativ rollemodel for andre lande. Norge har nu bebudet at ville genoptage vurderingen af 1600 somalieres opholdstilladelser.
- Udlændingestyrelsen lægger tilsyneladende kun i meget beskeden omfang op til individuelle vurderinger.
I de breve fra Udlændingestyrelsen vi har set, spørges de herboende somaliere overhovedet ikke om deres grad af integration eller tilknytninger i Danmark. Heller ikke selv om mange er i arbejde og/eller har familie, skolesøgende børn etcetera.
Efter de seneste skærpede regler varer det normalt mange år, inden flygtninge kan søge permanent opholdstilladelse.
Mange af modtagerne af brevet fra Udlændingestyrelsen har levet i Danmark i op til 5-6 år. Graden af integration er naturligvis forskellig, men for mange børn er Danmark deres hele og eneste verden.
- Den nye praksis understreger, at meget langvarige midlertidige opholdstilladelser er en barriere for ordentlig integration.
Det er i dag først muligt at søge permanent opholdstilladelse efter 6 år i Danmark, og der er planer om at sætte perioden op til 8 år.
Den aktuelle situation viser, hvor reel usikkerheden er for den enkelte familie. Mange års usikkerhed om status vil både for den enkelte flygtning og overfor potentielle arbejdsgivere vanskeliggøre egentlig integration.
Det er velkendt, at en del af den somaliske gruppe har haft dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, men en række positive indsatser har vist, at det er muligt at inkludere langt flere.
Mange års konstant usikkerhed om hvor fremtiden ligger for en familie, og ikke mindst for børnene vil uvægerligt skabe flere problemer og gøre det vanskeligere at finde bæredygtige løsninger.
- Danmark har et betydeligt bistandsprogram i Somalia, både med konkrete indsatser for at skabe beskæftigelse og i mere overordnede indsatser for at reducere konflikter og skabe et bedre og mere troværdigt regeringssystem.
Det arbejder for økonomisk udvikling og for at skabe legale beskæftigelsesmuligheder for at reducere fristelserne til at flygte og migrere ud af landet.
Men en vigtig forudsætning er, at de hjemlige problemer er til at håndtere.
En af verdens største flygtningelejre, Dabaab, med 350.000 flygtninge, især fra Somalia, ligger i nabolandet Kenya. Kenya vil gerne afvikle lejren og sende flygtningene tilbage.
Det vil skabe dramatiske nye problemer i Somalia, og selv om 1200 somaliere i Danmark i den sammenhæng er et lille tal, er det ikke tiden, hvor Danmark (og Norge) bør være med til at øge problemerne i et land, Danmark søger at hjælpe blandt andet for at undgå fremtidige flygtninge. Risikoen er, at forsigtige fremskridt igen ændres til en markant forværret situation.
Oveni de principielle, administrative og politiske betænkeligheder den nye praksis giver anledning til, kommer naturligvis den banale men vigtige konstatering af, at det handler om rigtige mennesker af kød og blod, der har haft og ofte stadig har det meget svært.
De har fået midlertidig opholdstilladelse, fordi man har anerkendt deres behov for beskyttelse. Det land, de er flygtet fra, er stadig utrolig farligt. De har levet med og er flygtet fra frygt. Frygten og usikkerheden er nu igen en del af deres liv.
Somalia er ikke et samfund, der er blevet fredeligt og som kan kalde alle migranter hjem, for at de kan tage del i genopbygningen. Hvis der er fremskridt, er disse fremskridt i bedste fald meget skrøbelige og svingende. Situationen kan blive endnu værre.
