Kurt Mosgaard
Kurt Mosgaard er tidligere generalmajor med omfattende viden og erfaring fra FNs fredsbevarende operationer på Balkan og i Afrika. Hans første udsendelse var som stabschef ved den danske bataljon I Kroatien/UNPROFOR i 1995.
I 1996 var han udsendt til Bosnien som stabschef ved den danske bataljon i Bosnien.
Han arbejdede for Udenrigsministeriet i perioden fra 1997 til 2000 og etablerede SADC (Southern Africa Development Community) Regionale Peacekeeping Training Centre i Zimbabwe.
Fra 2000 til 2001 var han chef for NATOs Information Campaign Branch ved IFOR-hovedkvarteret i Sarajevo.
Efterfølgende var han militærrådgiver og ministerråd ved den danske mission ved FN i New York fra 2001 til 2003 med sæde bl.a. i FNs Special Committee on Peacekeeping Operations (C-34).
Fra 2005 til 2007 var han Force Commander for FN's styrke i Vestsahara (MINURSO) og fungerede Head of Mission fra 2006 til 2007.
I perioden fra 2009 til 2012 var han bl.a. chef for FNs hurtige udrykningsbrigade SHIRBRIG og varetog dansk støtte til international militær kapacitetsopbygning og samarbejde med bl.a. Østafrika og Eastern Africa Stand By Force.
Herudover har han varetaget en række operative funktioner i det danske forsvar og NATO samt løst opgaver for FN og Forsvars- og Udenrigsministeriet mhp styrkelse af FNs evne til at gennemføre fredsoperationer inkl. beskyttelse af civile.
Indehaver af Mosgaard Consulting – Peace and Security.
I Globalnyt den 24. juni anklager MSF FN-missionen i Sydsudan (UNMISS) for ikke at have levet op til sit mandat mht. beskyttelse af civile i forbindelse med uroligheder og et angreb på POC (Protection of Civilians) lejren i Malakal den 17. og 18. februar i år. Dermed får UNMISS skylden for drabet på mellem 25 og 65 personer, 108 sårede og 29.000 IDP (Internally Displaced Persons) på fornyet flugt.
Jeg har gennemgået MSF-rapporten og finder den tynd og svagt funderet i forhold til UNMISS' indsats. Et enkelt interview med lokale UNMISS-medarbejdere og en række interviews med de humanitære aktører i området samt et par væsentlige undladelser. Hmmm?
Jeg ville som ikke-læge afholde mig fra at evaluere løsningen af de konkrete læge- og sygefaglige opgaver. Jeg vil tilsvarende foreslå, at MSF overlod til FN og militære/POC-eksperter at vurdere UNMISS' forebyggende og militære indsats forud for og under hændelsen eller fik kvalificeret hjælp hertil.
Det skorter ikke på rapporter. CIVIC (Center for Civilians in Conflict) har allerede udarbejdet en indsigtsfuld rapport om hændelsen, og FN har meddelt, at resultatet af deres interne undersøgelser også vil blive offentliggjort.
Uheldige undladelser
Der er et par uheldige undladelser i MSF-rapporten, som giver et forkert billede. MSF påpeger, at UNMISS skal beskytte civile og har ret til at ”use all necessary means” til at løse opgaven.
Men MSF undlader at fortælle, at FN-mandatet også fastsætter, at dette må ske ”within its (UNMISS) capacity and areas of deployment”.
Det store spørgsmål er derfor, om UNMISS-enhederne på stedet havde kapaciteten til at stoppe blodsudgydelserne. Var der nok UNMISS-soldater med den rette udrustning til at gribe ind set i forhold til antallet af de kæmpende parter? Havde FN-soldaterne nat-observationsudstyr og den nødvendige teknologi, så de kunne overskue situationen om natten med et virvar af flygtende civile, røg og ild?
MSF rapporten giver ikke svaret herpå.
For billigt
MSF rapporten undlader også at pege på de ansvarlige. Hvem satte angrebet i gang, hvem trykkede på aftrækkerne? CIVIC-rapporten peger på, at det var personer iført uniformer fra regeringshæren, som forestod det udefra kommende angreb på lejren om natten, og dermed formentlig repræsentanter for den regering, som iht. folkeretten netop bærer ansvaret for at beskytte civile. Det er måske OK, at MSF søger at beskytte sig selv og sine fremtidige aktiviteter og medarbejdere ved ikke at nævne dette, men omvendt er det for billigt i stedet at pege på den sædvanlige ”prügelknabe”, FN.
Sagen er, at FN's fredsbevarende missioner har dårlige vilkår for at varetage beskyttelsen af civile. Det er årsagen til, at Sikkerhedsrådets mandater typisk anvender udtrykket ”within capabilities”.
Sydsudan er 619.745 km2 stort, og der er ca. 200.000 IDPs. UNMISS' styrke er utilstrækkelig med blot 12.500 soldater.
De har generelt let udrustning og sjældent moderne natobservationsudstyr. FN besidder heller ikke tilstrækkeligt med kampafgørende materiel som kampvogne, nat-observation, artilleri eller fly, der ellers er nødvendige for at kunne matche og afskrække konfliktens parter.
Til sammenligning indsatte NATO i sin tid 50.000 velbevæbnede og godt udrustede og støttede soldater i Kosovo, et område på blot 11.000 km2. Sydsudan er 28 gange større.
Ansvaret ligger hos regeringen og landene i sikkerhedsrådet
Når der skal peges fingre, så bør man i stedet pege på de ansvarlige i landet og på medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd, hvor bl.a. nogle lande sætter sparekrav højere end FN-missionernes evne til at løse deres opgaver, inkl. beskyttelsen af civile.
Der er desværre mange eksempler som Malakal. De mest kendte er nok Rwanda (1994) og Srebrenica (1995), men der er også mange nyere.
En rapport fra FN OIOS (The Office of Internal Oversight Services)) fra 2014 oplister ikke mindre end 10 hændelser fra 2011 til 2013, hvor FN ikke beskyttede civile ifm. kamphandlinger.
Hændelserne fandt sted i Sydsudan, i Darfur/Sudan og i DRC (Den Demokratiske Republik Congo), og antallet af dræbte ved hver enkelt hændelse er opgjort fra 100 til 600 civile. Det er selvfølgelig helt forfærdeligt og uacceptabelt!
Der er derfor brug for en langt mere konstruktiv og omfattende indsats for at forhindre tilsvarende hændelser i fremtiden. Blot for at nævne nogle stykker:
- Regeringer skal holdes ansvarlige
- Pres på medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, så FN-missionerne bliver bedre udrustede og bemandede
- Øgede bidrag fra vestlige lande, inkl. Danmark
- Styrke FN-missioners forebyggende indsats, inkl. bidrag med varsling fra lokale aktører (MSF) når noget er i gære og gode mæglere
- Bedre træning af soldater og FN-politi
- Afvæbning og demobilisering af væbnede grupper og træning (inkl. adfærd) af regeringsstyrker, 6) Udvælgelse af FN-chefer baseret på evne og kvalitet frem for politiske hensyn
- Bedre teknologi (nb.: i Malakal ville en simple drone med natobservationsudstyr og andet elektronisk overvågningsudstyr evt. kunne have skabt det nødvendige overblik og muliggjort en tidlig indsættelse af UNMISS-styrker).
MSF yder en fantastisk indsats i konfliktområder, respekt! Rapporter og analyser af FN´s militære indsatser hører derimod åbenlyst ikke til MSFs kernekompetencer.
Efter min opfattelse er der to muligheder: overlad det til andre eller skaf jer mere indsigt med henblik på at bidrage konstruktivt til de tiltag, som er helt nødvendige for at beskytte civile. Det er rimeligt over for FN's ansatte, og det skylder vi civilbefolkningen.
