10 års fredsprismodtagere
2015: Den Tunesiske Dialogkvartet for sin rolle i det arabiske forår.
2014: Den pakistanske skolepige Malala Yousafzai deler prisen med den 60-årige inder Kailash Satyarthi for deres kamp for børns rettigheder.
2013: Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) for arbejdet med at eliminere kemiske våben.
2012: EU for sit fredsskabende projekt.
2011: Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, den liberianske fredsaktivist Leymah Gbowee og den yemenitiske aktivist Tawakkul Karman for deres kamp for kvinders rettigheder.
2010: Den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo for sin ikke-voldelige kamp for menneskerettigheder.
2008: Den tidligere finske statsminister Martti Ahtisaari for sit arbejde som fredsmægler i internationale konflikter.
2006: Bangladesheren Muhammad Yunus og Grameen Bank for mikrolån til fattige.
2005: Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og dets daværende chef, Mohamed ElBaradei, for kampen mod atomvåben.
Det er næsten fem år siden, at gadesælgeren Mohamed Bouazizi satte ild på sig selv i protest mod de daglige ydmygelser, han oplevede fra tunesisk politi, når han forsøgte at skaffe brød på bordet.
Bouazizi, der senere døde af sine kvæstelser, kunne i december 2010 ligge i sin hospitalsseng og se i nyhederne, hvad hans desperate handling havde udløst i Tunesien.
For første gang nogensinde gik tuneserne i stort antal på gaden i protest mod det korrupte styre under præsident Zine el-Abidine Ben Ali.
Det blev begyndelsen på det, der siden er blevet kendt som Det Arabiske Forår, som bredte sig med masseprotester over store dele af Mellemøsten og Nordafrika.
Og fredag udløste det den prestigefyldte fredspris til en af de organisationer, der har arbejdet for demokrati i landet.
”Jeg er begejstret på det tunesiske folks vegne. Dialog, rummelighed, demokrati og respekt for menneskerettighederne er den eneste vej frem,” skriver den egyptiske politiker Mohamed ElBaradei på Twitter. Han modtog selv fredsprisen i 2005 som chef for FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA).
Begivenhedsrigt forår, blodigt efterår
Skuffelserne er ellers mange i kølvandet på Det Arabiske Forår.
I Libyen, Yemen og særligt i Syrien er staterne kollapset og landene endt i blodige og langtrukne krige om magten.
I Egypten sidder militæret nu atter på magten, denne gang i skikkelse af general Abdel Fattah al-Sisi, hvis regime har fængslet fire gange så mange politiske modstandere som under den daværende præsident, Hosni Mubarak.
Islamisk Stat er på fremmarch i Syrien og Irak, hvor hundredtusinder af mennesker er sendt på flugt fra jihadisterne og deres bestialske drab på enhver anderledes tænkende.
Tunesien står tilbage som det fyrtårn der viser, at trods modgang kan det lade sig gøre at opnå en fredelig overgang til demokrati.
Landet er det arabiske land, der er kommet bedst gennem de fire tumultariske år, der er gået siden Det Arabiske Forår brød ud med dets store folkelige protester og krav om politiske forandringer.
Demokratisk fremgang trods terror
Tunesien har fået en ny forfatning på plads og gennemført to demokratiske valg til parlamentet og præsidentposten.
Tuneserne har fået ros af udlandet for demokratiseringen, og det ansete britiske tidsskrift The Economist udråbte Tunesien til "Årets Land 2014" ved årsskiftet.
Overgangen har dog langt fra været smertefri.
Iagttagere har også advaret om, at Tunesien kæmper med sine socioøkonomiske problemer, særligt i form af høj arbejdsløshed blandt landets unge, der skaber mærkbare frustrationer blandt de unge og giver grobund for rekruttering til ekstremistiske grupper.
Tunesien har i løbet af 2015 været plaget af blodige angreb fra islamistgrupper, der har kostet et stort antal menneskeliv. Angrebene var rettet mod udenlandske turister.
I marts blev 22 mennesker dræbt – de fleste af dem europæiske turister – da bevæbnede mænd angreb Bardo-museet i hovedstaden Tunis.
Og i juni blev 38 mennesker, heraf 30 britiske turister, dræbt da en mand åbnede ild mod dem med et maskingevær på en strand i den tunesiske ferieby Sousse.
Anouar Moalla, der er talsmand for Tunisiens Sandheds- og Værdighedskommission, der blev dannet for blandt andet at efterforske de forbrydelser, der er begået under Zine el-Abidine Ben Ali, siger ifølge The Guardian:
”Meddelelsen om nobelprisen giver os en masse håb, det er noget helt utroligt.”
Tunesiens præsident, den sekulære Béji Caïd Essebsi, lykønsker i en kort meddelelse “hele landet og hele det tunesiske folk”, skriver Le Point Afrique.
“Det er en god nyhed for Tunesien, en vældigt god nyhed,” siger en kilde tæt på præsidenten.
Fagforening var også kandidat sidste år
Dialogkvartetten består af den tunesiske fagforening UGTT, arbejdsgiverorganisationen UTICA, menneskeretsorganisationen LTDH og sammenslutningen af landets advokater.
“Det er denne kvartet, ikke de fire organisationer hver for sig, som tildeles årets fredspris,” siger Nobelpriskomiteens formand, Kaci Kullmann Five.
“De repræsenterede i denne proces forskellige sektorer og værdier i det tunesiske samfund: arbejdsliv og velfærd, retsprincipper og menneskerettigheder,” lyder begrundelsen fra Nobelkomitéen.
Også i 2014 var en organisationerne kandidat til Nobels fredspris, nemlig fagbevægelsen UGTT, Union Générale Tunisienne du Travail. Det skriver Ulandssekretariatet.
Begrundelsen for indstillingen sidste år var, at fagbevægelsen har spillet en ledende rolle i i vedtagelsen af forfatningen og i Tunesiens overgang fra diktatur til demokrati.
”UGTT har spillet en stor rolle i at organisere og fastholde folkets modstand mod diktaturet og fortsætter nu til dags med at spille en nøglerolle i den demokratiske overgangsproces, der begyndte i landet efter januar 2011,” lød det blandt andet i indstillingen.
