Mohamed Morsi
Den 64-årige Mohamed Morsi blev Egyptens første demokratisk valgte præsident nogensinde ved valget den 24. juni 2012, som af internationale observatører blev betegnet som frit og retfærdigt.
Han har sine rødder i Det Muslimske Broderskab, men stillede op til præsidentvalget som uafhængig kandidat, angiveligt for at signalere, at han ville være ”præsident for alle egyptere”, som han sagde.
Imidlertid blev han beskyldt for at føre en totalitær politik, hvor han gav sig selv ubegrænsede beføjelser.
Efter store folkelige protester mod hans styre afsatte militæret ham den 3. juli 2013.
I stedet blev forsvarsminister Abdel Fattah al-Sisi indsat som midlertidig præsident. Han blev valgt med overvældende flertal året efter.
I september 2013 begyndte de første retssager mod Morsi, bl.a. for anklager om spionage, terror, landsforræderi og for at have opildnet til vold og drab.
En fængselsflugt under den egyptiske revolution for fire år siden kan komme til at koste den tidligere islamistiske præsident Mohamed Morsi livet.
En domstol i Egypten idømte ham lørdag dødsstraf for de forbrydelser, domstolen mener, at han begik i forbindelse med flugten.
Foruden Morsi blev også 104 andre dømt til døden.
Blandt de andre dømte er flere fremtrædende medlemmer af Det Muslimske Broderskab, heriblandt dets leder, Mohammed Badie.
“I dag vil blive husket som en af de mørkeste dage (i Egyptens historie),” skriver Amr Darrag, et fremtrædende medlem af Det Muslimske Broderskab og tidligere en del af Morsis regering, ifølge Washington Post i en email.
Darrag, der i dag lever i eksil i Tyrkiet, siger, at lørdagens dødsdom er afsagt på grundlag af “løgne, rygter og paranoide konspirationsteorier.”
“Det er endnu et dybt foruroligende forsøg på at udradere demokratiet,” udtaler Darrag ifølge Washington Post.
Straffen skal formelt godkendes af Egyptens stormufti senest den 2. juni, skriver egyptiske medier.
Hvis stormuftien godkender domstolens afgørelse og Morsi taber sin appelsag, vil han – som den første eks-præsident i Egyptens historie – blive hængt, skriver avisen al-Ahram.
Politiserede retssager
Morsi, som blev væltet af hæren i 2013 efter store demonstrationer mod hans styre, undgik dødsstraf i den første af to retssager mod ham, hvor der blev afsagt dom i sidste måned.
Her fik han 20 års fængsel for spionage og for at have sat Egyptens nationale sikkerhed på spil ved at kommunikere med fremmede magter, nærmere betegnet Iran og den palæstinensiske Hamas-bevægelse.
Abdullah al-Arian, der er lektor i historie ved Georgetown University, mener ikke at lørdagens dødsdom kan komme som en overraskelse for nogen, der har fulgt med i udviklingen i Egypten i de seneste år.
”Med disse højt politiserede retssager, der strider imod alle standarder for retfærdighed, bidrager den dømmende magt til at cementere en ny politisk virkelighed i Egypten, en virkelighed der søger at lukke munden på alle meningsforskelle og reetablere den fulde styrke af det autoritære system, der har hersket i årtier,” siger Abdullah al-Arian til AP ifølge tv-stationen al-Jazeera.
Adskillige andre højtstående medlemmer af Det Muslimske Broderskab er også idømt dødsstraf eller langvarige fængselsstraffe.
Demonstration mod daværende præsident Morsi i Kairo i 2013.
Foto: Gigi Ibrahim
Siden Morsi blev væltet, har Egyptens nye styre under general Abdel Fattah al-Sisi stemplet Det Muslimske Broderskab som en terrororganisation og anholdt tusinder af bevægelsens tilhængere.
Hvor der under Mubaraks styre menes at have været omkring 10.000 politiske fanger i de egyptiske fængsler, er der i dag omkring 40.000, siger iagttagere.
“Det er endnu et dybt foruroligende forsøg på at udradere demokratiet”
Amr Darrag, Det Muslimske Broderskab
Fængslet under Mubarak
Morsi var, på grund af sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab, fængslet under den daværende præsident, Hosni Mubarak.
Men han var en af mange fanger, der slap ud af fængslet i forbindelse med de tumultariske 18 dage i januar og februar 2011, da egypterne gik på gaden i protest mod Mubaraks styre.
Mange steder i Egypten lykkedes det fanger at flygte ud af fængslerne.
Blandt demonstranterne i Kairos gader var der en stærk overbevisning om, at Mubarak-styret selv havde givet ordre til at lukke fangerne ud for at skabe utryghed i gaderne og få egypterne til at kræve Mubaraks forhadte politistyrker tilbage på gaderne til at sikre ro og orden.
Morsi og flere andre medlemmer af Det Muslimske Broderskab slap ud af Wadi al-Natroun fængslet, men den tidligere præsident blev efter militærkuppet i 2013 sigtet for at have ødelagt og stukket ild til fængselsbygningerne og for drab eller drabsforsøg på fængslets vagter.
Morsi har tidligere sagt, at fængselsvagterne flygtede fra stedet, fordi de ikke kunne få kontrol med fangeoprøret.
